TestDaF er en sprogprøve på højt niveau. Den svarer til niveauerne B2 til C1, af ialt seks niveauer, i den
fælles europæiske referenceramme for sprog. Prøven er adgangsgivende til alle videregående uddannelser i Tyskland. Der kræves ingen faglig viden.
Når du har bestået prøven TestDaF, kan du bevise, at du
- kan finde specifikke informationer i forskellige korte tekster,
- kan forstå detaljer og væsentlige udsagn i mere avancerede tekster, der beskæftiger sig med videnskabelige eller samfundspolitiske problemstillinger,
- kan forstå detaljerede informationer i hverdagssituationer,
- kan følge med i interviews eller diskussioner, der handler om studierelaterede eller almindelige videnskabelige emner,
- kan forstå foredrag om videnskabelige emner,
- kan skrive en velstruktureret og forståelig tekst samt argumentere for den,
- kan beskrive, sammenfatte og sammenligne data,
- kan deltage i diskussioner og samtaler, hvor du kan tage stilling, overveje alternativer og opstille hypoteser.
Øvelsesmateriale og flere informationer om
TestDaF