Bibliotek

De kalder sig Surfpoeten, Liebe statt Drogen, Supertopcheckerbunnys eller Chaussee der Enthusiasten og kommer alle fra Berlin. Allerede på navnene kan vi høre, at det her er en ny form for litteraturarrangementer, nemlig Lesebühnen. Det der i begyndelsen af 1990’erne startede som en subkultur i baggårde og nedlagte fabrikshaller rundt omkring i Berlin, har i de sidste par år bredt sig til resten af Tyskland og får stadig flere tilhængere.

Lesebühne-konceptet går i al sin enkelhed ud på, at en gruppe forfattere inviterer til en oplæsning med mulighed for at nyde en øl eller et glas vin i en let og afslappet atmosfære. Reglerne er få og enkle: Deltagerne skal læse egne tekster op, tiden er fastlagt på forhånd, og der må ikke benyttes andre hjælpemidler end en mikrofon og et stykke papir. Til gengæld er der ingen grænser for, hvad publikum må: De opfordres ligefrem til at pifte højt, råbe ”buh” eller klappe spontant midt i oplæsningen. Det er denne afslappede atmosfære, der gør arrangementerne så populære.

Perlekæder og nittehalsbånd

Gruppen, der kalder sig Surfpoeten, trækker som regel et publikum på omkring 200. De hører til blandt pionererne og har optrådt med deres ugentlige shows siden 1997. Vi er taget til Lesebühne-aften på en café i Prenzlauer Berg. Stedet passer perfekt til den afslappede atmosfære: Væggene er beklædt med 70’er-tapet, loftet er sænket med lysebrune spånplader, der hænger drueformede lamper rundt omkring, bløde sofaer fylder rummet og DJ Ltd. Surf varmer publikum op med stemningsfuld musik. Klokken 22 træder så lyrikeren Ahne ind på scenen, griber mikrofonen og siger: ”Klokken er præcis 21, vi starter til tiden, som vi plejer.” Folk begynder at le, de fleste ved allerede, at man ikke skal tage det hele så alvorligt.

Også denne aften er caféen godt fyldt op med et meget blandet publikum: Perlekæder glimter om kap med nittehalsbånd, oppe ved baren står jakkesæt side om side med cowboy- og træningsjakker. Alle er velkomne, der er ingen dresscode. Mens publikum langsomt tager plads på en af de mange sofaer, opfordrer Ahne dem til at deltage aktivt i arrangementet: „Der er åben mikrofon, det vil sige, at I kan melde jer til at stå fem minutter her oppe på scenen og gøre lige, hvad I har lyst til. I kan læse en tekst eller et digt op, I kan danse eller prøve at sælge jeres bil. Det vigtigste er, at det er jeres helt personlige bidrag. Jeg mener, at I selv har skrevet teksterne… eller at det virkelig er jeres egen bil.“

En tumleplads for forfatterspirer

Den „åbne mikrofon“ er en fast bestanddel af enhver Lesebühne. Alle der har lyst, kan deltage i arrangementet. Tit har man på denne måde opdaget nye talenter, der måske senere er blevet optaget i en Lesebühne-gruppe. Mange har også brugt det som springbræt til en karriere som forfatter. Det gælder f.eks. Wladimir Kaminer og Wiglaf Droste, der begge tog deres første litterære skridt på en Lesebühne. Også Ahne fra Surfpoeten har inden for de sidste par år har fået udgivet fire bøger. Men han finder det stadig langt mere spændende at læse korte tekster op for et publikum end at skrive romaner: „Fordi jeg på scenen kan fjerne mig fra teksten og være spontan. Nogle gange lægger jeg også teksten helt til side og læser et digt op - alt efter hvad jeg lige har lyst til.“

Men det er ikke kun forfatternes optræden på scenen, der sørger for afveksling og overraskelser. Teksterne kan være meget forskellige: politiske eller poetiske, tragiske eller triviale, socialkritiske eller bare specielle – alt er tilladt. På vores Lesebühne-aften har Ahne for eksempel valgt at tale om begrebet reform. Et ord der, efter hans mening, tidligere var positivt ladet og i dag kun bruges, når man ønsker at nedbryde den enkeltes rettigheder. Han kræver en reform af reformen.

En rotte med bid i

Kollegaen Tube er knap så politisk. Han spørger sig selv, om hans liv ville være mere lykkeligt, hvis han kunne leve af at være bilist i stedet for at arbejde som it-tekniker. Den næste Surfpoet forestiller sig, hvordan Berlin ville se ud, hvis der ikke var nogen til at rydde affaldet væk fra gaderne og fortæller om et mareridt, hvor en rotte bider sig fast i hans bagdel. Den sidste tekst med titlen ”At være forelsket - en for og imod liste” handler om det universelle tema kærlighed og fremføres i den typisk lakoniske stil, vi kender fra Lesebühnen.

Selv om teksterne kan være meget forskellige, er publikum som regel vilde med dem. „Jeg kommer her hver uge“, fortæller en ung kvinde. „Det bliver aldrig kedeligt. Man hører om ting, man slet ikke vidste, man var interesseret i.“ Og det er hun ikke alene om at synes. Mange kommer her regelmæssigt. „Der er lidt talkshow, lidt samfundskritik og lidt historiefortælling over det, ligesom hvis man sad derhjemme og snakkede over et glas rødvin”, siger en anden gæst. ”Det er det, der gør det hele så underholdende.”

Stadig flere tilhængere og nye spillesteder

Bor man i Berlin, kan man hver dag i ugen vælge mellem flere forskellige Lesebühnen-arrangementer. De er blevet en fast del af byens kulturliv og har efterhånden bredt sig til resten af Tyskland. De fleste større byer har mindst en eller flere Lesebühnen, og der kommer stadig nye til. Måske vil den afslappede, men samtidig gennemtænkte aftenunderholdning også brede sig til udlandet. ”Mange af de turister, der har været til et af vores arrangementer, overvejer seriøst at lave noget lignende i deres hjemland”, siger en af forfatterne fra Surfpoeten, „fordi de er begejstrede og ikke kan få nok af det.“

Her i Prenzlauer Berg er publikum også begejstrede og taler allerede om det næste arrangement. DJ’en lægger noget musik på og folk nyder resten af aftenen med en øl eller to. Og sådan vil stadig flere opleve litteratur på en helt ny måde: live, larmende og let. Nemlig på en Lesebühne.

Lesebühnen i Tyskland En Lesebühne-marathon i Berlin kunne se sådan her ud: Mandag til Lesetresen på Café Cralle, tirsdag til Liebe statt Drogen i Schokoladen, onsdag til Surfpoeten på Pfefferberg, torsdag til Chaussee der Enthusiasten – „byens smukkeste forfattere“ – i RAW Tempel, fredag til Lokalrunde på Kaffee Burger, lørdag til Kantinenlesen i Kulturbrauerei, og søndag kan man afslutte ugen med Reformbühne Heim & Welt på Kaffee Burger. Et sådant udvalg af Lesebühnen findes ikke andre steder i Tyskland, men vi kan da nævne Texte im Untergrund i Potsdam, Sax Royal i Dresden, LÄNGS i Hamborg og [DIE2]drei i Münster. Deutschlands Lesebühnen: Orte und Termine