Tegneserier for børn

Illustratoren Nadia Budde opfatter ord og illustration som en enhed. Det er intet under, at hun modtager både tegneserie- og litteraturpriser for sine billedhistorier for børn og unge.

Hendes illustrationer er lidt for dystre til en typisk børnebog. Der er mange grumsede toner, gråt og blåt, i Nadia Buddes aktuelle bog Such dir was aus, aber beeil dich! Kindsein in zehn Kapiteln (Vælg noget, men skynd dig! Barndom i 10 kapitler).Men måske skyldes denne farveholdning også emnet. For Nadia Buddes erindringer stammer fra DDR i 1980’erne og 90’erne mellem blåkitlede kvindelige arbejdere, livet på landet med bedsteforældrene og et nyopført betonbyggeri med vicevært og politiske paroler.

Barndom i 10 kapitler  – børnetegneserie eller billedbog?

Nadia Budde gør imidlertid ikke det politiske system til hovedemnet i sin bog. Hun er født i Berlin i 1967, og de ti kapitler beskriver hendes private erindringer: Hun friserer bedstefars hår foran fjernsynet, trykker på alle knapperne i elevatoren, følger spor af næseblod ligesom en detektiv. Budde udvikler korte billedhistorier, baseret på en konkret hændelse eller et filosofisk emne som tid.

Det er karakteristisk, at illustratoren for denne bog modtog både Max- og Moritz-prisen som den bedste børnetegneserie og den tyske ungdomslitteraturpris 2010. Such dir was aus, aber beeil dich! fungerer både som tegneserie og som litteratur.


Bildergalerie

Ord og illustration som enhed

Ved første blik har bogen ganske vist mange elementer fra en klassiske tegneserie. Der er de grove figurer fastholdt med sorte streger på papir, som Budde bagefter farvelægger på computer. De ligner karikaturer og står tit frit på en ensfarvet flade. Der dukker paneler op med strukturerede handlingssekvenser, rammende tegninger indfanger situationer. Men Budde prioriterer sjældent historien frem for billedet. Historien følger for det meste det skrevne sprogs associerende digressioner og drives på den måde frem.

Opfattelsen af ord og illustration som en enhed lærte Buddde allerede, da hun studerede hos professor Nanne Meyer på Weissensee Kunsthochschule Berlin. I år 2000 udgav hun sin første og flere gange præmierede børnebog Eins zwei drei Tier . Den viser sjove dyr, der står ved siden af hinanden efter pricippet: ”Glatt, lockig, Kraus – Maus (glat, krøllet, krus – mus). Mit Hut, mit Maske, mit Fratze – Katze” (med hat, med maske, med grimasse – kat).

Også i de følgende bøger Trauriger Tiger toastet Tomaten (trist tiger rister tomater) Kurz nach sechs kommt die Echs (kort efter seks kommer firbenet) og Flosse, Fell und Federbett (finne, skind og fjerdyne) danner ord grundlag for det, man kan se, fx en lilla løvfrø med lollipop (slikpind), limonade og let litteratur” eller en ”lunefuld leguan, der keder sig, iført laksko og lilla læderarmbåndsur”. Disse bøger er komiske, især fordi de gør sprog synligt på en usædvanlig måde.

Efter indbydelse fra tegneseriebladet Strapazin udviklede Nadia Budde i 2007 sin første episodisk fortalte historie. Det ansporede hende til at give sig i lag med mere komplekse billedhistorier – indtil bogen Kindsein in Zehn Kapitel forelå. Such dir was aus, aber beeil dich! markerer det foreløbige højdepunkt i sprogillustratoren Nadia Buddes værk. Ved at give henholdsvis illustration og sprog mere selvstændigt spillerum er begge dele vævet uadskilleligt sammen til nye og mere komplekse fortællestrenge.

Assoziatives Universum der Erinnerung

Denne fortællemåde viser sig fx, når hun i kapitlet Zeit billedligt indfanger et begivenhedsløst øjeblik ved køkkenbordet, der ”lugter af karklud”. På en monokrom hvid flade ses den lille pige Nadia ved bordet. Med en saks klipper hun figurer ud af papir. Fluer kredse omkring en lampe. Tegningen ledsages af sætningen: ”Tid er er en sværm af fluer”. Af dette snapshot-lignende fastholdte øjeblik udspinder der sig en kort, kompleks historie om barnets tidsfornemmelse i den voksnes erindring. På de følgende sider bliver det skrevne sprog bogstaveligt talt til et billede, det snor sig omkring - ligesom den beskrevne tid - mellem træerne i en skov af svampe, flyver forbi langs kanten af en motorvej og fylder indimellem en hel dobbeltside som tekstblok. Så gentager øjeblikket ved køkkenbordet sig, et slag med fluesmækkeren slutter denne episode – og Nadia Budde skriver: ”Så er det aften, så er ugen forbi, så er sommeren forbi – og alle barndomssomre er som en sommer.”

Med denne teknik skaber Nadia Budde i ti kapitler et associativt univers af erindring; hun forbinder konkrete episoder, barnlig fantasi og voksen eftertænksomhed til en læse- og synsoplevelse i flere lag. Denne udflugt til barndommens væsen er til tider morsom, til tider melankolsk, ofte poetisk - og altid fjernt fra de bolsjefarvede klicheer om barndommen, som vi kender fra reklamer.

Ifølge Nadia Budde selv er hendes historier ubevidst vokset sammen med hendes søn. Eins zwei drei Tier tegnede hun til ham, da han var lille. I dag er han 15 år. Og Nadia Budde kan godt forestille sig, at hun i fremtiden vil fortælle flere historier for unge og voksne.