Tegneserier i…

”Fattig, men sexet!” er Berlin, mener den regerende borgmester Klaus Wowereit. En tilstandsbeskrivelse, der også ganske godt beskriver tegneseriemiljøet i den tyske hovedstad.

For selv om tegneserier ikke bidrager så meget til Berlins økonomiske succes og kun ernærer sine hovedpersoner utilstrækkeligt, så sørger de herboende tegneseriekunstnere, branchens gallerier, butikker, forlag, atelierer, biblioteker og studieforløb for en spændende mangfoldighed, hvad angår stil, historier og udtryksformer. Her finder man ikke den omsætningsstærke mainstream – hvis den overhovedet findes i Tyskland. Til gengæld kan man opdage meget personlige historier, forskellige emner og et levende miljø.

Ost og vest

Berlinmurens fald og genforeningen for godt 20 år siden kan betegnes som et sandt lykketræf for tegneserien som genre.
Selv om det ikke blev opfattet sådan af alle, sådan som Flucht aus Berlin (1990) af Gerhard Seyfried beviser. Veteranen blandt tegnerne i Vestberlin ironiserede over ubehaget i det venstreorienterede alternative miljø, som med Murens fald også mistede byens provinsielle nicher.

I mellemtiden er der vokset en generation op, der næsten kun kender Muren fra historiebøger. Forfatteren og tegneren Simon Schwartz, født 1982, har netop udgivet sin tegneseriedebut drüben! (på den anden side, dvs. DDR) på avant-Verlag i Berlin, der beskriver hans forældres vanskelige beslutning om at forlade DDR for altid i begyndelsen af 1980’erne.


En særlig historiebog i tegneserieform har tegneren Flix publiceret under titlen Da war mal was ... -nemlig Muren. I bogen komprimerer han forskellige menneskers oplevelser og erindringer om den tysk-tyske genforening. Ligesom Seyfried står også Flix for den cartoon-agtige og kartoffelnæsede streg, der var typisk for tegnerne fra det gamle Vestberlin.

Østberliner-tegnerne Anke Feuchtenberger, Henning Wagenbreth eller Atak synes at komme fra en helt anden (tegne-)verden. Deres akademisk-maleriske stil nærmer sig snarere tegneserien fra den illustrative side. I DDR blev tegneserier endnu mindre værdsat end i den gamle Forbundsrepublik, og de havde heller ingen tradition med undtagelse af det stadig eksisterende Mosaik-Verlag med dets brave Abrafaxen. Derfor vakte grundlæggelsen af den eksperimentglade kunstnersammenslutning PGH Glühende Zukunft i 1989 - som også Anke Feuchtenberger og Henning Wagenbreth deltog i - forståeligt nok opsigt. Kunstnerne blev hurtigt internationalt kendt og fik varig indflydelse på den fællestyske tegneseriescene. I dag har de som professorer også ansvar for uddannelsen af efterfølgende generationer.

Murens fald skete for 20 år siden og tegnere med højst forskellig tilgang og biografi arbejder ved siden af hinanden i det genforenede Berlin. For eksempel Didi & Stulle FIL, den utrættelige kronikør af de ubehøvlede vestberlinske typer Didi & Stulle, Mawil, den yngre producent af hjertegribende autobiografiske historier om DDR-barndom eller den tilrejste vesttysker Reinhard Kleist, der har international succes med sin biografiske tegneserie Cash.

Print og Online

Mange tegneserietegnere udgiver deres historier på egne forlag eller i fanzines. Der er de mangeårige magasinudgivere Moga Mobo, kunstnerkollektivet Monogatari og Renate-comichæfterne. I miljøet omkring kunsthøjskolerne i Berlin dannes der løbende nye sammenslutninger, skønt der endnu ikke findes et egentligt comic-studieforløb i Berlin. Limace hedder det nyeste tidsskrift, der udgives på eget forlag af Julienne Jattiot fra Frankrig og David Parrat fra Schweiz. De studerer begge to ved kunsthøjskolen i Weissensee og giver med deres udgivelse sig selv og deres venner fra hele verden muligheden for at publicere. Tegneseriemiljøet har nemlig for længst internationaliseret sig. Også den kvindelige tegner Ulli Lust dyrker intensiv kontakt med kolleger fra hele verden på sin innovative comicportal Electrocomics. Derimod arbejder de små forlag Reprodukt og Avant-Verlag med stort engagement på det traditionelle printområde. De trykker atter og atter værker af den nye generation i Berlin og stimulerer miljøet med aktiviteter som messedeltagelse, release parties og signeringsarrangementer.

Shops og shows

Vil man fordybe sig i comics i Berlin, kan de velassorterede forretninger Modern Graphics og Grober Unfug anbefales. Her findes også de så succesrige Mangas, hvis stil en række kvindelige tegnere i Berlin orienterer sig i retning af. Når kunstnere som Tanja Borngräber eller Marie Sann optræder offentligt for at signere egne værker fx i forretningen Neo Tokyo i Torstrasse, kan de være sikre på, at deres fans – mest kvindelige – strømmer til. Det betaler sig altid at besøge Renate-Comic-Bibliothek, hvis comic-stambord giver mulighed for personlig udveksling. Der er regelmæssigt gode udstillinger og parties i Neurotitans udstillingsrum i Haus Schwarzenberg, og der er tit comic release parties i Schokoladen.