Interview

Baby’s in Black lyder titlen på en sørgelig kærlighedssang, som Beatles-musikerne John Lennon og Paul McCartney har skrevet. Sangen tematiserer en kærlighedshistorie, som også står i midtpunktet i Arne Bellstorfs nye tegneserie.

Med enkle sort-hvide tegninger skildrer tegneserietegneren Bellstorf fra Hamborg, hvordan Astrid Kirchherr i 1960 møder Beatles-bassisten Stuart Sutcliffe i en kælderbeværtning og forelsker sig i ham.
Den unge fotograf tager de første billeder af bandet og inspirerer musikerne til deres sorte tøj og page-frisuren. Da Beatles forlader byen, bliver Sutcliffe i Hamborg. Men kærlighedshistorien ender tragisk: I 1962 dør musikeren af en hjerneblødning kun 21 år gammel, kort før Beatles igen optræder i Hamborg.
Arne Bellstorf taler i et interview om, hvordan tegneserien blev til.


Arne Bellstorf, du har lavet en tegneserie om Astrid Kirchherr og hendes forhold til Beatles-musikeren Stuart Sutcliffe. Hvordan fandt du på det emne?

Efter min første tegneserie begyndte jeg på en bog om Hamborg i 1960’erne. Så stødte jeg på fotografier af Astrid Kirchherr og begyndte at lave research på hende. Jeg så filmen Backbeat fra 1994, hvor kærlighedsforholdet mellem Astrid Kirchherr og Stuart Sutcliffe blev bearbejdet dramaturgisk.
Efter yderligere research fandt jeg ud af, at historien i virkeligheden endte helt anderledes. Det spændende for mig ved projektet var, at Beatles ikke var kendt dengang og at de så helt anderledes ud. De havde endnu ikke fået den karakteristiske frisure og var heller ikke ikoner i pophistorien.

Hvordan opstod kontakten til Astrid Kirchherr?

Astrid Kirchherr lever meget tilbagetrukket. Der findes ingen biografi om hende. Hun er aldrig gået til offentligheden med sin historie. De fleste oplysninger om hende er meget spredt. Der findes et par interview, et par breve og tekster, og sidste år udkom et billedværk med hendes fotografier.
Jeg tog kontakt til Astrid Kirchherr gennem agenten Ulf Krüger. Ved et møde spurgte jeg hende, hvad hun ville sige til, at jeg fortalte historien om hendes ungdom i en graphic novel. Hun sagde, at hun syntes bedre om en tegneserieadaptation end en biografi. Hun kunne lide ideen med en ny æstetik. Astrid gav mig beredvilligt oplysninger om sit liv, og jeg fik adgang til hendes privatarkiver. Jeg så fotografier, som jeg ikke kendte. Det gav det sidste incitament.

Hvorfra kom impulserne til dine billedmotiver?

Der findes meget litteratur og mange billedværker om Hamborg i 1960’erne. Historien omkring Kirchherr og Beatles udspiller sig mellem Reeperbahn og det borgerlige Emsbüttel.
Det er naturligvis ikke alt, hvad jeg behøver af billed-materiale, der er dokumenteret. Jeg fik derfor beskrevet mange lokaliteter og udviklede mine egne billeder til dem. Det gælder især for klubber og værtshuse i Hamborg som fx Kaiserkeller.

Er du Beatles-fan?

Rigtig Beatles-fan er jeg ikke. I forbindelse med min research har jeg lært mange mennesker at kende, der ved meget mere om bandets historie end jeg. Jeg interesserer mig frem for alt for begyndelsen af Beatles. Hvorfra kom disse unge mennesker overhovedet musikalsk?
Jeg interesserer mig for den rock and roll, som de spillede dengang, den jazz de hørte i Hamborg og hvordan de integrerede begge dele i deres musik. Jeg har læst meget om begyndelsen af Beatles indtil 1963 – men jeg har ikke beskæftiget mig med tiden efter. På et tidspunkt sagde jeg til mig selv: Alt det behøver jeg ikke at vide.

Hvordan udviklede du dialogerne?

Dialogerne opstod af det, jeg havde læst. Der findes en bog med breve fra Stuart og en bog, hvori Kirchherr fortæller en del. Desuden har jeg fået mange situationer beskrevet, som jeg genfortæller. Tegneserien er en fiktion: figurerne baserer sig på personer, men de er blevet til mine egne karakterer.
Jeg vil ramme dem på tonen eller gestikken, men på et tidspunkt gør figuren sig også selvstændig. Det er jo også det dejlige ved tegneserier.

Hvordan ender historien?

Historien ender lige så tragisk som virkeligheden – med Stuarts død. Min tegneserie er en love story mellem Astrid og Stuart, der forlod Beatles i 1961 og blev i Hamborg. Da Beatles kommer til Hamborg i 1962 til åbningen af Starklub, ville de begge to komme til koncerten. Men Stuart dør dagen før deres optræden.
Det er et så dramatisk hændelsesforløb, at jeg ikke behøver at opfinde noget. Livet skriver de bedste historier.