Klassiker

Hansrudi Wäscher

Portræt af Hansrudi Wäscher Hans tegneseriefigurer prægede i 1950’erne en hel generation af unge. Alligevel var tegneren ukendt i mange år. Hansrudi Wäscher, født 5. april 1928 i St. Gallen i Schweiz, opfandt adskillige fortsatte historier.

Tegneserierne med jungledrengen Akim, Ridder Sigurd og Verdensrumsfareren Nick, som han udgav som små Piccolo-hefter i tværformat til 20 pfennnig i kiosken, var også meget afholdt af både drenge og piger. Wäscher havde som barn i Schweiz med begejstring læst italienske tegneserier. Da han som 12-årig flyttede til Hannover sammen med sine forældre, måtte han konstatere, at man ikke kunne købe nogen tegneserier dér. Han begyndte så selv at udtænke historier og tegne dem.

Mod og udholdenhed

Bob und Ben“ af Hansrudi Wäscher; Copyright: B E C K E R ! - I l l u s t r a t o r s Det skulle dog vare nogle år, før han kunne tjene til livets ophold med dette. Efter 10.klasse gik Wäscher i lære som plakatmaler. Han afbrød dog hurtigt uddannelsen for at studere brugsgrafik på Werkkunstschule Hannover. Sine første penge tjente Wäscher som plakatmaler og illustrator: For Hannover by tegnede han trafikundervisningsheftet Der Herr Boll. Billedhistorien Peterle for Schwarzwald-Verlag blev dog aldrig offentliggjort. I 1953 udviklede Wäscher ridderfiguren Sigurd for Walter Lehning Verlag i Hannover.

Lige som forbilledet fra Nibelungensagaen rådede helten over enorme kræfter. ”Enhver skal bekæmpe uretten, så vidt det står i hans magt”, siger Sigurd i serien ”Das Gottesurteil” (Guds dom). Med mod og udholdenhed sørgede helten for retfærdighed og orden. Eventyrene om ridder Sigurd solgtes i millionoplag, frem til 1960 udkom der over 320 Piccolo-hefter.

Produktive år

For Hansrudi Wäscher var dette de mest produktive år: Han tegnede daglig en komplet billedhistorie. I 1955 fortsatte han serien Akim fra den italienske tegner Augusto Pedrazza, I 1958 skabte han i kølvandet på starten på Sputnik-æraen fantasy-serien Verdensrumsfareren Nick. Af og til arbejdede han på fire serier på en gang. For trods al rutine at gøre tegneserierne lidt mere spændende løsnede han op på historierne med helsidespaneler eller indskød små mellemscener.

„Roy Stark“ af Hansrudi Wäscher; Copyright: B E C K E R ! - I l l u s t r a t o r s Med en såkaldt ”cliffhanger” - en spændende overgang i slutningen af heftet - sørgede han for, at hans unge læsere også købte det næste hefte. Derudover fulgte Wäscher med sit formsprog målrettet tidens forbilleder: Ridder Sigurd havde en blond krølle i håret, og pilot Nick fløj i sin moderne røde overall ud i verdensrummet. Wäscher vakte også anstød med sine historier i 1950’erne: ”Det var en sippet tid”, erindrede han i et interview i 2008. At tegne en kvinde i badedragt skal nok have medført en og anden protestskrivelse dengang.

At komme videre i den sippede tid

Et og andet hefte skal endda være blevet forbudt af det nationale kontrolorgan for ungdomsskadelige skrifter. Det krænkede ham, men afholdt ham dog ikke fra at fortsætte. Den største belønning skal nok have været de mange børn, der ventede på ham, når han om fredagen kom hjem med sit forfattereksemplar. I 1969 gik Wäscher over til Bastei Verlag Bergisch-Gladbach. For forlaget udviklede han serien Buffalo Bill til hefteserien Lasso.

I 1982 fulgte spøgelses-historierne og fantasy-figuren Fenrir. De gamle Piccolo-hefter var på dette tidspunkt allerede blevet til samlerobjekter. I dag betales der op til 1.000 euro for et originalt Piccolo-hefte. Behørig anerkendelse fik Wäscher først for sine samlede værker i de sidste år: I 2008 fik den 80-årige tildelt Max-und-Moritz-prisen fra Comic-Salons Erlangen, i 2009 fulgte PENG!-prisen fra Comicfest München. I dag arbejder den ældre herre, hvis kendemærke er en bred schnauzer, ikke længere på nye tegneserier. Men han kan stadig overtales til enkeltopgaver med gamle motiver.
Rieke C. Harmsen
er kunsthistoriker og redaktør i Evangelische Pressedienste (epd) i München.

Copyright: Goethe-Institut e. V., Online-Redaktion
Oktober 2009
relevante links

Facebook

Bliv fan af „Deutsch-sprachigen Comics“ og bliv regelmæssigt opdateret om den tyske tegneserieverden.

Relaunch of the Comic Foxes: The New “Fix & Foxi”

Fix und Foxi mit iPhone; © Worldcopyright Rolf Kauka 1953/2000 und Promedia Inc. 2001/2010. Alle Rechte vorbehalten
With the relaunch of “Fix & Foxi”, a German comic classic shines in a new guise.

Litteraturliste

Tips til indkøb af tysksprogede tegneserier for biblioteker i udlandet