Manga

Kæmpestore øjne og sort blæk: Germangakaerne kommer!

Alexandra Völker/EMADe er unge, talentfulde og selvbevidste. Kvindelige manga-tegnere fra Tyskland har succes: forlagene konstaterer stigende oplag, fangruppen vokser. Et strejftog gennem den tyske mangascene viser, hvor mangfoldig genren er.

Anike Hage, født i Wolfenbüttel i 1985, har siden sin tidligste ungdom været en ”germangaka”, som tyske kvindelige mangategnere kærligt kaldes af deres fans. Siden en talentkonkurrence, hvor hun kom på andenpladsen, har Hage arbejdet som fuldtids tegneserietegner. I 2007 fik hun Sondermann-prisen på bogmessen i Frankfurt for sin pigefodboldhistorie Gothic Sports. I 2011 fulgte endnu en Sondermann-prisen for adaptationen af ungdomsbogklassikeren Die Wolke ( dvs. skyen) af Gudrun Pausewang.

Historien om den 15-årige Janna, der oplever den værst tænkelige atomulykke, er et godt eksempel på, hvordan tyske kvindelige tegnere har løst sig fra den traditionelle genre og udviklet eget indhold og form. Anike Hages karakterer har ikke kæmpestore øjne og udprægede opstoppernæser og lever i typisk tyske omgivelser. I serien Gothic Sports går pigerne ikke kun i smart trikot, de er også modige, frække og lader sig ikke anfægte.

”Vil man leve af manga, er man lidt skør.”

Antallet af mangakaer, der kan tjene til livets ophold med deres tegninger er lavt. ”Arbejdsindsatsen ved manga er stor, men lønnen er lav,” fortæller Inge Steinmetz, født i Berlin 1983. Som illustrator begyndte hun med dojinshis – mangaer udgivet på eget forlag - og publicerede først karikaturtegninger i Berlins byguide tip. ”Vil man leve af manga, er man lidt skør,” siger hun, ”men det er en stor tilfredsstillelse for mig.”

Inga Steinmetz, © Inga Steinmetz Til adaptionen af romanserien Freche Mädchen af forfatteren Bianka Minte-König forberedte Steinmetz sig grundigt. ”Jeg læste syv bøger i serien og gjorde notater, når pigernes udseende blev omtalt,” fortæller hun, karaktererne skulle jo svare til forlægget. Hendes sarte pennetegninger og harmoniske paneler beskriver med stor indføling pigernes verden med deres komplekser, ønsker og længsler. Da Steinmetz kan lide at tegne smart tøj og smukke frisurer, arbejder hun for tiden på sin egen serie: Alpha Girl skal udkomme i foråret 2012 og foregår i det 18. århundrede. ”Den skal være sjov og underfundig, derfor er der mange kjoler, flæser og sexede åbentstående skjorter,” bebuder hun.

Alexandra Völker spidder modeverdenen i sin manga Catwalk: Den generte Blanche bliver opdaget som model i metropolen Xela City. Men drømmejobbet viser sig at være hårdt arbejde med mange skyggesider. Völker, født 1986, kan lide det påfaldende: Hendes figurer har overdådige kjoler på og opsigtsvækkende frisurer. Stærke konturer og udprægede schatteringer giver tegningerne en kunstig stemning, der passer godt til denne glitterverden. I sit manga-eventyr Dark Magic fortæller Völker om en latterlig heks, der ikke kan trylle. Med vittige dialoger, sjove billeder og bizarre figurer skaber hun en særegen verden, der ikke lader sig indordne i nogen genre.

”Bøssedrenge” – manga af og for piger

Anna Hollmann, født 1983, helliger sig en ”urtypisk” japansk genre: mangaserien Stupid Story hører til bøssedrenge-genren (shonen-ai) og er bestemt for kvindelige læsere, der ved hjælp af mandlige figurer skal leve sig ind i erotikkens verden. ”Jeg kan bedst lide coole typer,” siger Anna Hollmann, der allerede som 13-årig begyndte at tegne i stil med japanske tegneserier. Hendes langlemmede, androgyne personer egner sig perfekt til den romantiske historie i Stupid Story. Outsideren Yanik kommer til en ny skole, hvor han møder hjerteknuseren Alan. Til et party klæder Yanik sig ud som pige og bliver kysset af Alan. Der skal naturligvis diverse forviklinger, tilnærmelses-forsøg og skænderier til, før de to bliver klar over deres følelser.

Triologien Lilientod af tegneren Martina Peters og forfatteren Anna Delseit står også i gæld til shonen-ai-genren. Historien handler om den adelige Arin, der efter en serie mord på sit slot afslører gerningsmanden Amaryll og straks indleder et forhold til ham. I den historie satser forfatterne på en blanding af mystery, historie og romantik. ”Vi udviklede for det meste historien på nettet,” forklarer Martina Peters. Skitser og ideer til manuskriptet blev udvekslet per mail, og også korrekturer. Peters, der også har tegninger på nettet under kælenavnet Soen, arbejder for tiden på boylove-historien Ten, der skal udkomme i 2012.

Fantasy, Magie und Science-Fiction

Natalie Wormsbecher har specialiseret sig i fantasy. ”Når kvindelige læsere får hjertebanken, er jeg tilfreds og mangaen har opfyldt sit formål,” siger ”mangakaen”, født 1986. I rækken Life Trees Guardian drejer det sig om to piger og en ulv, der går på jagt efter et magisk træ fra en anden verden. ”Jeg tegner enkelt uden en masse detaljer,” beskriver Wormsbecher sin stil. ”Jeg vil fængsle læseren med et højt læsetempo. Så skal øjnene kunne glide hen over siden uden at blive standset af en masse sniksnak.” Panelstrukturen bliver brudt af eksplosive action scener – en vellykket kontrast til de barnligt-fantasifulde personer, som hun i øvrigt kolorerer til titelbladet på gammeldags vis med farveblyant.

Anne Pätzke falder også uden for rammerne. Hun er født i Frankfurt an der Oder i 1982. Til børnebøgerne om den lille hare Kulla tegner hun motiverne med akrylfarver på lærred. De drømmeagtige historier, der især bliver godt modtaget af unge piger, fortæller om venskab, magi og barndomsdrømme.

Men Pätzke skaber også fantastiske verdener på sin computer. Til sci-fi spillet Space Mission udviklede hun en galakse med dystert glødende planeter og blinkende rumstationer. For unge mangakaer der gerne vil forbedre deres tegne- og maleteknik med den bærbare Nintendo-konsol, har Pätzke desuden sat sig foran kameraet og givet undervisning. Hendes anbefaling til unge arvtagere: ”Man skal læse meget og selv skrive og så pakke tingene væk et godt stykke tid, fordi man så kan se, hvad der kan forbedres.”

Rieke C. Harmsen
er kunsthistoriker og redaktør på Evangelischer Pressedienst (epd) i München.

Oversættelse: Jytte Heine.

Copyright: Goethe-Institut e. V., Internet-Redaktion
November 2011

Har du spørgsmål til artiklen? Skriv til os!
Mail Symbolinternet-redaktion@goethe.de

relevante links

Facebook

Bliv fan af „Deutsch-sprachigen Comics“ og bliv regelmæssigt opdateret om den tyske tegneserieverden.

Weblog: The City of Tomorrow

Comic artists from Germany and East Asia are telling stories from a sustainable future and from our still not quite so ecological present.