Datalogi

Cloudcomputing gør IT nemmere og billigere. I “skyen” kan man leje så meget computerkapacitet, lagerplads og software, man vil. Mange privatpersoner og firmaer er dog skeptiske: De frygter for datasikkerheden. Derfor støtter det tyske Ministerium for Økonomi og Teknologi forskellige forskningsprojekter, der har som mål at optimere drifts- og datasikkerheden af cloudcomputing.

Forskere fra Fraunhofer Selskabet har udviklet et koncept for en mere sikker “Industrial Data Space”, der giver virksomheder mulighed for at netværke på tværs af brancher i et åbent dataområde, uden at miste kontrollen over deres data.

Kreditkort, betalingskort, sygesikringskort, kundekort – hvem kan forestille sig et liv uden chipkort? Den første, der fik ideen med at gemme informationer på et kort, var radiomekanikeren Jürgen Dethloff.

I 1969 søgte han patent på sit plastickort med integreret kredsløb. I 1977 fulgte mikroprocessorkortet, som stadig bruges i dag. De første chipkort blev sendt på markedet som telefonkort. I slutningen af 1990’erne fulgte betalingskortene, der hurtigt blev accepteret af forretninger i hele verden. I takt med at de små mikroprocessorer kan gemme og bearbejde stadig større mængder af data, er chipkortene ved at udvikle sig til en slags minicomputere.

Dampmaskinen, samlebåndet, informationsteknologien – tre gennemgribende forandringer af arbejdslivet. Nu står vi over for den fjerde. Visionen om en industri 4.0 er den intelligente fabrik, hvor maskiner, komponenter og transportmidler er forbundet med hinanden og internettet via sensorer, aktuatorer og minicomputere, således at de konstant kan udveksle informationer. Produktion og logistik optimeres, og produkterne tilpasses kundernes ønsker. Dertil kommer det tværfaglige samarbejde mellem maskinkonstruktører, IT-eksperter og logistikere.

Se videoen “Fremtidens fabrik – Industri 4.0”

3D-teknik giver en helt ny filmoplevelse. Hidtil har tilskueren skullet have nogle særlige 3D-briller på, fordi den rumlige oplevelse først opstår, når det højre og venstre øje ser forskellige perspektiver. På nyere fjernsynsapparater kan man se 3D uden briller, men opløsningen er lav, fordi skærmen skal vise flere perspektivisk forskudte billeder på én gang.

Et forskerteam fra Berlin har udviklet en ny billedbehandlingsmetode, der løser disse problemer. Her genkender en sensor betragterens placering, samtidig med at softwaren sørger for, at alle tilskuere får et perfekt 3D-billede – selv når de bevæger sig i rummet.