Medicin

OPFINDELSER: MEDICIN

  • Opfindelser: Medicin // Foto: © SKLA / iStock Opfindelser: Medicin // Foto: © SKLA / iStock
    Christiane Nüsslein-Volhard, *1942, biolog og Nobelpristager i medicin


    “Livet er noget af det mest fascinerende, der findes.”


    Hvordan opstår en kompleks ny organisme af en enkelt ægcelle? Dette spørgsmål har Max Planck-forskeren Christiane Nüsslein-Volhard beskæftiget sig med hele sit forskerliv. I 1995 fik hun, som den første tyske kvinde, Nobelprisen i medicin og fysiologi. Hendes arbejde har haft stor betydning for lægevidenskaben, blandt andet for kræftforskningen.

    Opfindelser: Medicin // Foto: © SKLA / iStock


DE USYNLIGE DRÆBERE

Hvert år dør 13 millioner mennesker på grund af infektionssygdomme som tuberkulose, aids, malaria og influenza. De fremkaldes af bittesmå organismer – som regel bakterier og virus – der ofte er svære at opspore og identificere, hvilket gør det endnu mere vanskeligt at udvikle en virksom medicin eller vaccine imod dem.

En af pionererne på dette område var den tyske læge og mikrobiolog Robert Koch, der som den første kunne påvise, at en sygdom var opstået på grund af en bakterie. I 1882 opdagede Koch tuberkulosebakterien. I 1905 fik han Nobelprisen i medicin.


Lægen Robert Koch opdagede tuberkulosebakterien I 1882

    DE UKENDTE STRÅLER

    Før den 8. november 1895 var det ikke muligt at gennemlyse et menneske og se skelettet uden at skære i det. På denne dag opdagede fysikeren Wilhelm Conrad Röntgen ved et tilfælde en ny form for stråling, som han kaldte “X-stråler”.

    I medicinens verden var opdagelsen noget af en sensation: Strålerne – som senere blev opkaldt efter Röntgen – åbnede helt nye muligheder for at stille diagnoser.

    Röntgen blev den første modtager af Nobelprisen i fysik i 1901. Han søgte aldrig patent på sin opdagelse, fordi han mente, den skulle være til gavn for menneskeheden.


    Undersøgelse med røntgenstråler, omkring år 1900

      FANGET I NETTET

      Hvorfor bliver nogle mennesker syge og andre ikke? Her spiller immunsystemet en væsentlig rolle. Kroppens første forsvarslinje består af de hvide blodlegemer. Det er celler, der er specialiseret i forsvar og kan opspore bakterier og nedbryde dem. De kan bogstaveligt talt spise bakterierne, idet de omslutter og fordøjer dem. Det har man længe vidst.

      Men immunsystemet kan stadig byde på overraskelser. I 2003 opdagede Max Planck forskere et særligt trick hos visse forsvarsceller: De kan vende vrangen ud på sig selv og kaste en slags net ud, der fanger bakterierne og dræber dem.


      Shigella-bakterier – der forårsager dysenteri – fanget i forsvarscellernes net

        EN NY VACCINE MOD TUBERKULOSE

        Omkring en tredjedel af verdens befolkning er i dag smittet med tuberkulosebakterier. Det er især folk i fattige lande, der rammes, fordi deres immunssystem er svækket på grund af dårlig ernæring eller andre sygdomme. Behandlingen kan være langvarig og besværlig, da mange bakterier er resistente over for den eksisterende medicin.

        Stefan Kaufmann og hans team fra Max Planck Instituttet for Infektionsbiologi arbejder for tiden på at udvikle et nyt vaccinestof. Til det formål har de grundlagt et nyt forskningscenter i Sydafrika, hvor der udvikles strategier mod HIV og tuberkulose.


        Et vigtigt mål er en bedre diagnosticering af tuberkulose

          “MIRAKELPILLEN”

          Fra gammel tid har folk brugt saften fra piletræets bark som smertestillende og febersænkende middel. Kemikeren Felix Hoffmann fra firmaet Bayer opdagede det ansvarlige stof nærmest ved et tilfælde. I 1897 blandede han salicylsyre og eddike og fik acetylsalicylsyre.

          I 1899 sendte Bayer det nye medikament på markedet under navnet Aspirin, først som pulver, senere også i pilleform. Men aspirin hjælper ikke kun mod smerter, feber og betændelse. Idet det fortynder blodet, kan det også forebygge blodpropper, og dermed forhindre hjertestop og slagtilfælde.

          Aspirin er verdens kendteste medicin. Hvert år sælges der milliardvis af piller.


          Reklameplakat

          I starten blev aspirin solgt i pulverform

            KUNSTIG HUD

            Hud fra fabrikken. Det lyder science fiction-agtigt, men er det slet ikke. I et fuldautomatisk anlæg, der er udviklet af ingeniører og biologer fra Fraunhofer Selskabet, produceres der hud på en maskine. Robotter kommer med små hudprøver, deler dem i mindre stykker og sørger for, at cellerne formerer sig.

            Den “kunstige hud” anvendes af industrien til at teste kosmetik og kemikalier med. Således undgår man mange dyreforsøg. Det næste mål er at fremstille hudvæv til den regenerative medicin. Det gøres ud fra mikroskopiske hud- og bruskstykker fra patienter, som i “hudfabrikken” omdannes til individuelle transplantater til for eksempel brandsår.


            En hudprøve deles i mindre stykker til produktion af “kunstig hud”