Filmkunstneren Julian Rosefeldt Manifest og maskerade

Julian Rosefeldt, 2015 | Cate Blanchett x 8: I videoinstallationen “Manifesto” fremsiger hun i forskellige roller avantgardens postulater.
Julian Rosefeldt, 2015 | Cate Blanchett x 8: I videoinstallationen “Manifesto” fremsiger hun i forskellige roller avantgardens postulater. | © Julian Rosefeldt og VG Bild-Kunst, Bonn 2017

Der er næsten 15 år mellem Julian Rosefeldts to installationer Asylum og Manifesto. Ved siden af de omhyggeligt iscenesatte billeder lægger det nyeste projekt også vægt på kunstneriske manifesters sproglige magt, aktuelle er de begge.
 

For et par år siden afslørede Julian Rosefeldt i en samtale, at han i hvert fald ikke var begyndt at studere arkitetktur, for senere at kunne bygge huse. Trods alt afsluttede han arkitekturstudiet i München og Barcelona, men bygget har han aldrig. Allerede i forbindelse med Rosefeldt speciale opstod der en film i samarbejde med Piero Steinle; også efter diverse installationer med sin forhenværende studiekammerat er Rosefeldt blevet ved med arbejdet bag kameraet. I de første år brugte han udelukkende found footage, altså fundet filmmateriale. Asylum (2001/02) var Rosefeldt første filmprojekt, som han selv instruerede.
 

Meningsløse Handlinger

Den tyrkiske rengøringskone, den pakistanske rosensælger, asiatiske kokke eller prostituerede, afrikanske gadesælgere: det er nolge af de velkendte fordomme om oprindelse og job, som man ofte hæfter på indvandrere eller asylansøgere. Det er netop disse stereotyper, som Rosefeldt blotlægger og overfører til det humoristiske i sin omfangsrige installation Asylum.

Julian Rosefeldt, Asylum, 2001/2002 © Julian Rosefeldt og VG Bild-Kunst, Bonn 2002 Kvinder med tørklæder støvsuger gulvet i et kaktushus, blomstersælgere vander roser i en historisk badeanstalt, asiatiske kokke findeler flamingobokse i et abebur, før de viser en opvisning i skyggeboksning; langsomme kamerabevægelser forstærker disse ørkesløse handlinger og får dem til at virke som ritualer. I filmloopet bliver 120 hovedpersoner tvunget til sisyfosarbejde, til svære og meningsløse aktiviteter, som synes at være uendelige. Kun en gang imellem afbryder personerne deres absurde handlinger for i kor at istemme en eneste tone og derigennem akustisk at forbinde sig til en helhed. De besøgende, som bevæger sig imellem disse ni store projektionsflader, bliver selv en del af installationen.
 

Tableaux Vivants

Det er de store temaer, som Julian Rosefeldt beskæftiger sig med i sine billedstærke film. I Asylum og Lonely Planet (2006) er det det eksotiske fremmede, mens hjemstavn og oprindelse står i centrum for filmene The ship of fools (2007) og My home is a dark and cloud-hung land (2011). Penibel og ned i de mindste detaljer er kameraindstillingerne iscenesat, billederne er planlagt lag for lag. Det er ikke uden grund, at Rosefeldt værker er blevet sammenlignet med malerier. Det er tableux vivants, levende billeder. Citater fra kunst- og filmhistorien bliver bevidst brugt og skal forstås som en hyldest; således bliver western-filmgenren hædret i American Night (2009), i Deep Gold (2013/14) er det filminstruktøren Luis Buñuel.

Julian Rosefeldt, Asylum, 2001/2002 © Julian Rosefeldt og VG Bild-Kunst, Bonn 2002 Igennem det indtrængende billedsprog, de klart tegnede, arketypiske figurer og den let forståelige fortælling, fungerer hvert enkelt del for sig selv. Samtidig er delene perfekt blevet afstemt til hinanden, så også meget forskellige scener er forbundet med hinanden.
 

60 manifester, 13 roller og én skuespillerinde

Det første ud af de 13 screens i det nyeste arbejde Manifesto viser en langsom gengivelse af en brændende lunte som prolog. Samtidig hører man passager fra Karl Marx’ og Friedrich Engels Det kommunistiske manifest (1848) – alle manifesters moder – fulgt af Tristan Tzaras Dada manifest og Philippe Soupaults Littérature et le reste. Det gnistrer, spændingen stiger og der sker: ingenting. Hvert manifest gør krav på at være et fyrværkeri, det gælder også for de 12 andre projektioner.


Julian Rosefeldt, Manifesto (Film stills), 2015 Cate Blanchett gange 12: I videoinstallationen "Manifesto" reciterer hun i 12 forskellige roller avantgardens manifester. | © Julian Rosefeldt og VG Bild-Kunst, Bonn 2017 Ikke kun kunsten, men derimod hele verdenen ønskede de overvejende mandlige, unge kunstnere, som skrev disse manifester, at forandre. Rosefeldt har sat 60 historiske skrifters originaltekster sammen til nutidige scener, og igennem forkortelser og forbindelser af de 13 tekster opstår 13 poetiske monologer.

Ved maden bryder den konservative amerikanske mor ud i Claes Oldenburgs Pop-art-manifest, den kvindelige børsmægler fremsiger futuristiske sætninger i en scene, der med de mange computerarbejdspladser mest af alt ligner en overvågningscentral, ved forbrændingsanstalten foredrager den kvindelige arkitekturmanifester, ved en åben grav på en skovkirkegård reciterer taleren nogle centrale tekster fra dadaismen, igennem en megafon udbasunerer den hjemløse overvejelser om situationismen. Alle 13 protagonister (i én scene er der to roller) bliver spillet af Cate Blanchett – en glanspræstation udi sprogvariation, forvandlingskunst og udklædning.
 
Julian Rosefeldt. Manifesto. Film til udstilling i Hamburger Bahnhof - Museum für Gegenwart - Berlin

Rosefeldt præsenterer de historiske manifester i en uventet, aktuel social kontekst. Rollerne kunne ikke være mere forskellige, men de samles dog i samtiden og i én person. Overførslen af tankerne i de forskellige udråb lykkes, for ordenes indhold er mere aktuelle end nogensinde før. Engang imellem afbryder de forskellige personer, som samtidig kun er en eneste, deres foredrag og forener sig i en flerstemmig manifest-højsang.
 

Portræt af  Julian Rosefeldt Foto og © Gabriele Brandt Julian Rosefeldt er født i München i 1965 og har levet i Berlin siden 1999. Siden 2010 har han været medlem af afdelingen for film- og mediekunst ved Bayerische Akademie der Schönen Künste i München og siden 2011 har han fungeret som professor for digitale medier ved Akademie der Bildenden Künste.

Fra den 4. marts til den 21. maj viser Nikolaj Kunsthal udstillingen Works 2001-2016, der rummer udvalgte værker fra Rosefeldts kunstneriske produktion. Desuden kan Julian Rosefeldts storværk Manifesto (2015) med Cate Blanchett i hele 13 forskellige roller opleves i Aarhus fra den 10. marts – 14. april.