Tyske dialekter DET PLATTYSKE SPROGS REDNING

”Moin-Moin” er en plattysk hilsemåde, der betyder ”god dag”.
Foto (udsnit): © Privatanimaflora - Fotolia.com

Plattysk er næsten fuldstændigt forsvundet fra den tyske offentlighed. Kun tre procent af befolkningen taler det gamle nordtyske sprog. Kunstnere, teatre og skoler prøver at kæmpe imod.

”Ik schick di nochmal dat Bummelbian, kiek di dat an” – den sætning siger Susanne Bliemel stadig oftere, fortæller hun. Hun er gymnasielærer i den nordtyske forbundsstat Mecklenburg-Vorpommern og underviser på plattysk – et gammelt sprog, som indtil det 20. århundrede var meget udbredt i Nordtyskland. Men i dag eksisterer sproget nærmest ikke mere i offentligheden. For at lave om på det terper Bliemel plattyske gloser med sine elever. Oversat til dansk betyder den indledende sætning: ”Jeg sender mailens vedhæftede fil til dig en gang til, den burde du kigge på.” Bummelbian er altså den vedhæftede fil – også det gamle plattyske sprog må følge med tiden.

Plattysk (også kaldet nedertysk) hører til en de store seks store dialektformer i det tyske sprog. Forskningscenteret Deutscher Sprachatlas ved universitet i Marburg, en af de vigtigste institutioner, der forsker i dialekter i Tyskland, definerer dialekter som et lokalt begrænset sprog med en egen grammatik. Ud over plattysk er der tale om det nordvesttyske frisisk, det mellemtyske saksisk, det sydøsttyske frankisk, det sydvesttyske alemannisk og det sydtyske bayrisk. Dialekterne er opstået under folkevandringerne i middelalderen, da de germanske stammer blev bosiddende og udviklede egne former af de vestgermanske sprog.

DIALEKTERNES UNDERGANG

Med den altomfattende etablering af højtysk i massemedierne og skolerne aftog dialekternes udbredelse løbende. Især plattysk er ramt, da det påviser de største forskelle i forhold til standardtysk. Bestemte lydforskydelser, med hvilke det tyske sprog i middelalderen afgrænsede sig fra andre germanske sprog som nederlandsk og engelsk, var særligt udbredte i syden og kom næsten ikke nord på. Kun 2,5 millioner mennesker bruger i dag plattysk aktivt – det svarer til omkring tre procent af den tyske befolkning. Andre dialekter som bayersk har med større succes kæmpet imod den højtyske kulturs indflydelse. Den sydtyske dialekt tales stadig af 13 millioner mennesker i dag.

For at holde plattysk i live har regeringen i Mecklenburg-Vorpommern indført nedertyske undervisningsklasser på seks skoler i marts 2017. Man kan endda gå til studentereksamen på det gamle sprog. Susanne Bliemel har overtaget ledelsen af det landsdækkende dannelsesinitiativ. Derfor er hun for nylig begyndt at undervise ikke kun unge, men også børnehavepædagoger, studerende og lærere, som i fremtiden skal videregive deres viden til egne elever.

ET POSITIVT IMAGE

På Biemels skole i byen i Crivitz i Mecklenburg har omkring en tredjedel af eleverne valgt plattysk. ”Det var vi positivt overraskede over. Vi havde ikke regnet med, at det ville interessere så mange.” I den seneste tid har hun oplevet, at flere og flere forældre, der ikke selv har lært sproget, ønsker, at deres børn får undervisning i plattysk. ”Plattysk har fået et positivt image.”
 
I forhold til undervisningen blev redderne af det plattyske sprog nødt til at starte en lille revolution. For indtil nu har alle kunnet skrive plattysk, som de ville: Der findes ingen fastlagte retskrivningsregler. Men fra nu af skal der i skoleundervisningen gøres brug af én formaliseret skrivemåde – den første i århundreder.

SPECIEL KLANG

Ud over det statsligt understøttede dannelsesinitiativ forsøger også lokale kunstnere at få det glemte sprog på banen igen. Eksempler herpå er popgruppen Tüdelband fra Hamborg eller tv-værten Wiebke Colmorgen, som sammen med musikeren Meike Schrader har skrevet en plattysk lovhymne til sin hjemby Hamborg, og som også aktivt kæmper for at begejstre børn for plattysk. Også den kendte tv-vært og sanger Ina Müller har været på plattyske læserejser.

Wiebke Colmorgen | Foto (udsnit): Kathrin Brunnhofer www.picturekat.net

Men de vigtigste nedertyske kulturhøjborge er to plattyske teaterscener, Ohnesorg-teateret i Hamborg og Fritz-Reuter-scenen i Schwerin. ”Det specielle ved plattysk er klangen”, siger Rolf Petersen, direktør for Reuter-scenen. Siden han var 14 år gammel, har han spillet plattysk teater. ”Det har en melodi, som musik.” Da der i dag næsten ikke bliver skrevet teaterstykker på plattysk, benytter Reuter-scenen sig af højtysk repertoire, som så bliver skrevet om til plat.

PLAT LEVER

Petersens yndlingsord på plattysk er Schietbüdel, et kæleord for små børn; direkte oversat: lortepose, altså ble. Et meget billedligt udtryk, som så ofte i det plattyske sprog. Også blandingen af en hyggelig og harmonisk klang og en egentlig meget grov betydning er typisk for dialekten. Et andet eksempel er de plattyske bandeord, hvoraf nogle er forblevet en del af nutidens hverdagssprog: Döspaddel (fæhoved), Klookschieter (blærerøv), Trantüte (sovetryne) bliver forstået af mange tyskere, selv hvis de ikke kommer fra Nordtyskland.

Wiebke Colmorgen | Foto (udsnit): Kathrin Brunnhofer www.picturekat.net
 

Lydeksempel Plattysk Wiebke Colmorgen

Wat mutt dat mutt (Was muss, das muss/ Man må gøre, hvad der skal gøres)

Na, mien lütt Schietbüdel (Na, mein kleiner Schatz/Nå, min lille skat)

Du büst aver uk'n Döösbaddel (Du bist aber auch ein Dummkopf/Du er da også et fæhoved)

Det nedertyske er ikke afgået ved døden, siger Petersen, ”for plattysk forandrer sig.” Også i dag kommer der nye ord til. Et eksempel herpå er Huulbesen, som direkte oversat betyder tudekost og er ordet for støvsuger. Så længe et sprog forandrer sig, mener Petersen, kan det ikke være dødt.