Herbert Fritsch ”Underholdning er teatrets grundpille, også når det er trist”

Den tyske skuespiller, teater- og filminstruktør Herbert Fritsch, foto: Tobias Kleinschmidt
© dpa

Herbert Fritsch er en instruktør, der repræsenterer en lystbetonet modtendens i det mere diskursprægede tysksprogede teaterlandskab. ”Det overformidlede og fortænkte politiske teater interesserer mig ikke”, råber han gang på gang ud fra podier med storladen gestus.  ”Underholdning er teatrets grundpille, også når det er trist.”

Komediegenren har virkelig haft vind i sejlene, siden Herbert Fritsch 2007 –  i en alder af 56 år – dukkede op på overfladen som instruktør på forskellige byteatre.

Det var hverken studier eller assistancer, der skaffede ham adgang til jobbet. Fritsch gik derimod den direkte vej, idet han i 14 år – fra 1993 til 2007 – var en af de prægende skuespillere ved Frank Castorfs Berliner Volksbühne, hvor ikke kun kolleger som Sophie Rois eller Henry Hübchen, men til tider også levende kæmpeslanger var nogle af hans slapstickpartnere.

Det Kongelige Teater: Maskerade © Det Kongelige Teater/ Natascha Thiara Rydvald Fritschs kendetegn som skuespiller – en ekstremt kropsbetonet måde at spille på og en hæmningsløs glæde ved overdrivelser – er også karakteristisk for hans instruktioner.
 
Kort sagt: Den typiske Fritsch-aften er skinger, højt stiliseret, hyperformel og meget sjov. Kun én ting er han helt sikkert ikke: realistisk. Skuespillerne optræder i farverige krinoliner, bukser eller jakker og ruller med øjnene i deres grelt oversminkede ansigter.

Og når de bøjer deres kroppe i højhastighedsslapsticks, svinger de tårnhøje parykker på deres hoveder. En anmelder har på et tidspunkt passende beskrevet den klassiske Fritsch-instruktions fremtoning som ”Robert Wilson på speed”.

Det Kongelige Teater: Maskerade © Det Kongelige Teater/ Natascha Thiara Rydvald Stilistisk set dyrker Fritsch en bevidst eklekticisme: Han betjener sig lige så hæmningsløst af vaudeviller og commedia dell’arte som af  tegneserier. Fra det filmiske område trækker han ikke kun på Buster Keaton og ekspressionistiske stumfilm, men engang imellem også på Alfred Hitchcock.

Men Fritschs sceneværker, som i øvrigt aldrig stopper pludseligt, men som af princip fortsætter legen helt hen til strengt gennemkomponerede applausanordninger, virker dog mere bizarre, tidssvarende og overgearede end disse forbilleder. For Fritsch mestrer kunststykket at parodiere ethvert genrecitat, i det øjeblik, som det bliver fremsagt.

Ekstremslapstick

Det Kongelige Teater: Maskerade Det Kongelige Teater: Maskerade | © Det Kongelige Teater/ Natascha Thiara Rydvald Som eksemplarisk arbejde kan man nævne Die (s)panische Fliege, som instruktøren iscenesatte ved sin forhenværende arbejdsplads – Berliner Volksbühne. I centrum for denne farce, som blev uropført i 1913 af Franz Arnold og Ernst Bach, er sennepsfabrikanten Ludwig Klinke, som med alle komedietypiske midler forsøger at forhindre, at hans one night stand med en danser, som foregik for 25 år siden, bliver opdaget.

Fritsch, som ofte selv designer scenebillederne til sine instruktioner, tager disse tilsløringstiltag bogstaveligt og ruller et kæmpestort tæppeimitat ud på scenen, som udfolder sig i flere knæ- og hoftehøje gulvbølger og derigennem er fremragende egnet til, at man bogstaveligt talt kan feje belastende indicier ind under gulvtæppet.

Det Kongelige Teater: Maskerade © Det Kongelige Teater/ Natascha Thiara Rydvald I en af disse tæpperynker er der gemt en trampolin. Når skuespillerne som tumlinger igen og igen falder fra ryggen til maven og tilbage igen, samtidig med at de på komisk vis jonglerer med kompromitterende ringbind, eller deres kroppe pludseligt håbløst slår knuder på hinanden i egentlig konventionelle hilseritualer, er det ikke kun sjovt.

Fritsch gør alle indre fortrængninger og hæmninger til noget ydre og giver derigennem genren en radikalt tilspidset, særdeles original læsemåde:

Det Kongelige Teater: Maskerade © Det Kongelige Teater/ Natascha Thiara Rydvald Den ekstreme slapstick fejer så at sige den borgerlige dobbeltmorals ondskabsfulde og alt andet end smertefrie bundfald væk fra gulvtæppet og forvansker komediepersonalet til genkendelighed.  

 

Herbert Fritsch

Født den 20. januar 1951 i Augsburg absolverer Herbert Fritsch sin skuespiluddannelse på Otto-Falckenberg-Schule i München og spiller derefter på scener i ind- og udland. Fra 1993 til 2007 var han en af de mest betydningsfulde skuespillere på Berliner Volksbühne under ledelse af Frank Castorf. I 2007 præsenterer han med Molières Den gerrige ved Theater Luzern sin første afteninstruktion ved et byteater. Derudover har han flere gange vist udstillinger med egne fotografier hhv. computeranimationer, og fra år 2000 har han udviklet det serielle, intermediale kunstprojekt hamlet_X. Efter udskiftningen af teaterchefen på Berliner Volksbühne er Fritsch fra 2017 skiftet til Schaubühne. Hans iscenesættelse af Holbergs Maskerade kan ses i Det Kongelige Teater frem til den 28. februar 2018.