Den tysk-tyske grænse „Erindringens og håbets sted“

Fra dødszone til nyt bosted for planter og dyr: På det sted, hvor den tidligere grænse mellem de to Tysklande befandt sig, er der blevet etableret et ca. 1.400 km langt fredet område.
Fra dødszone til nyt bosted for planter og dyr: På det sted, hvor den tidligere grænse mellem de to Tysklande befandt sig, er der blevet etableret et ca. 1.400 km langt fredet område. | Foto (udsnit): © picture alliance/dpa-Zentralbild/ZB/Peter Gercke/

Det tidligere grænseområde mellem Forbundsrepublikken Tyskland og DDR lægger sig nu som et såkaldt grønt naturbånd tværs igennem Tyskland. Biotopen byder på et nyt hjemsted for dyre- og plantelivet – og vidner samtidig om en konfliktfyldt historie.

Von Wolfgang Mulke

Den lille jernbane skrumler langsomt gennem det grønne landskab i det thüringske Blankenberg i retning af den gamle papirfabrik. De smalle spor forløber lige ved siden af den tidligere tysk-tyske grænse. Så fredeligt som nu var der ikke, mens Tyskland var delt, husker lokoføreren. ”Dengang var jeg nødt til at ligge på knæ og lede efter miner ved hjælp af en lang stang”, siger han. Det var i 1980’erne, da han aftjente sin værnepligt i DDR’s hær.

Jerntæppet forløb dengang tværs gennem hele landet, fra Østersøen og helt ned til det sydlige Bayern. Pigtrådshegn, som i begyndelsen blev udstyret med miner og senere med automatiske skydeanlæg, sikrede grænsen. I de år, hvor Tyskland var delt, og indtil genforeningen i 1989 døde flere hundrede mennesker i forsøget på at krydse grænsen til vesten.

I dag har naturen generobret det tidligere grænseområde: Som grønt bånd snor området sig fra nord til syd og er i alt 1.393 kilometer langt. I årtier måtte dette område ikke betrædes uden tilladelse, og på den måde blev det til et sted, hvor mange forskellige sjældne og truede dyr- og plantearter kunne trække sig tilbage. Store dele af området er nu fredet og byder på en enestående blanding af natur, historie og kultur.  Et af de tidligere vagttårn, som grænsesoldaterne i DDR brugte, står i dag midt i det grønne bånd i Marienborn. Grænseovergangen var en af de største og vigtigste overgange ved den tysk-tyske grænse og blev især brugt ifm. transittrafikken til Vestberlin. | Foto (udsnit): © picture alliance/Frank May

Tidlige kontakter mellem miljøforkæmpere

  Det grønne bånd i Thüringen-Bayern ved Mitwitz, hvor ideen til det grønne bånd blev født. Det grønne bånd i Thüringen-Bayern ved Mitwitz, hvor ideen til det grønne bånd blev født. | Foto (udsnit): © Otmar Fugmann
Hubert Weiger, formand for Bund für Umwelt- und Naturschutz (BUND, en organisation der svarer til Danmarks Naturfredningsforening), har ydet et betydeligt biddrag til denne udvikling. BUND stod bag udviklingen af konceptet til det grønne bånd og køber og bytter den dag i dag jordlodder i det tidligere grænseområde, som derefter omdannes til biotoper.
 
Ideen til bevaringen af det tidligere grænseområde som fredet område opstod umiddelbart efter Murens fald, i 1989. Hubert Weiger, som stammer fra Vesttyskland, havde allerede dengang fået kontakter blandt østtyske miljøforkæmpere. Fire uger efter grænsens åbning inviterede BUND til et fælles møde, og 400 mennesker rejste til Hof i Bayern for at deltage. ”Det var første gang, konceptet det grønne bånd blev nævnt”, siger Weiger.
 
Realiseringen af denne plan var ikke let: ”Det er åbenbart nemmere at bygge grænsemure end at rive dem ned.” Et noget andet forslag blev straks gemt væk i en skrivebordsskuffe. Forslaget bestod i opførelsen af en motorvej i grænseområdet. Miljøforkæmperne er i stedet blevet støttet af Bundesamt für Naturschutz (BfN, forbundskontoret for miljø) i mange år. I et studie bekræftede BfN den særlige betydning, som det sammenhængende bånd af værdifulde biotoper i det tidligere grænseareal udgør. BfN har indtil 2019 investeret godt og vel 56 millioner euro i mange projekter i de forskellige regioner. Oven i dette beløb kom delstaternes donationer og tilskud.
 

Konfliktfyldt idyl

  Bynkefuglen er en af de karakteristiske arter for det grønne bånd. Her benytter en bynkefugl en grænsepæl som sangscene. Bynkefuglen er en af de karakteristiske arter for det grønne bånd. Her benytter en bynkefugl en grænsepæl som sangscene. | Foto (udsnit): Thomas Stephan
Det gamle grænseområde er op til 200 m bredt. Mere end 5.200 dyre- og plantearter har et bosted her, og heriblandt mindst 1.200 arter, som står på de røde lister over truede arter. Langs med denne strækning viser den tidligere kolonnevej retningen. Den dystre historie bliver synlig på flere måder: Nogle af de tæt på 600 vagttårne er blevet bevaret og gør det muligt stadig at fornemme det strenge grænsestyre. Men der, hvor grænsesoldater tidligere patruljerede, er det nu blevet turisternes tur til at vandre og cykle.
 
Men helt så fredeligt og idyllisk er der alligevel ikke. På den ene side opstår der konflikter, fordi kommunalpolitikere og jordbrugere ikke vil give afkald på værdifuld jord. Endnu er alle arealer ikke sikret til fredning: På en 170 kilometer lang strækning kan grænseforløbet i nuværende stund ikke genkendes, fordi arealerne blandt andet bruges til landbrug. ”En af fremtidens store udfordringer består i at lukke disse huller”, fastslår Uwe Rieken, som er ansvarshavende for det grønne bånd ved BfN.
 
Indimellem er der dog også småting, der skaber stridigheder om den grønne grænse. Det kan borgmesteren i den thüringske kommune Tettau, Peter Ebertsch, tale med om. Det var hans ide at etablere en cykelsti i grænseområdet. Det lykkedes først efter lange diskussioner med miljøforkæmperne, som frygtede at biotopen ville blive delt på en måde, der ville være for ekstrem. Ebertsch’ forslag kunne dog overbevise de fleste i sidste ende.
 

Miljøbeskyttelse hen over grænser

Selv i dag fungerer det grønne bånd som en metafor for det grænseoverskridende samarbejde på steder, hvor Jerntæppet tidligere delte landene. Bayern har for eksempel et tæt samarbejde med nabolandet Tjekkiet. ”Det grønne bånd er både et erindringens og håbets sted”, siger Bayerns miljøminister Thorsten Glauber. ”Det byder på en enestående chance for at bevare den biologiske mangfoldighed i Europa.” De to lande er forbundet af en grænselinje på 346 kilometer. I de kommende seks år vil de på begge sider af grænsen samarbejde om beskyttelsen af moser og klimaet. Samarbejdet ledes af Nationalparken Šumava, forklarer Vladimir Mana, viceminister i Tjekkiets statsforvaltning.
Hubert Weiger var med fra starten: Den 9. december 1989 mødtes ca. 400 øst- og vesttyske miljøforkæmpere for første gang i Hof i Oberfranken, hvor de tog initiativ til bevaringen af det grønne bånd. (Fra venstre til højre: Walter Hiekel, Kai Frobel, Werner Westhus, Nanne Wienands, Udo Benker-Wienands, Hubert Weiger, Rainer Haupt). Hubert Weiger var med fra starten: Den 9. december 1989 mødtes ca. 400 øst- og vesttyske miljøforkæmpere for første gang i Hof i Oberfranken, hvor de tog initiativ til bevaringen af det grønne bånd. (Fra venstre til højre: Walter Hiekel, Kai Frobel, Werner Westhus, Nanne Wienands, Udo Benker-Wienands, Hubert Weiger, Rainer Haupt). | Foto: © Ernst Sammer