30 års genforening
”Der var overhovedet ikke noget alternativ”

Nytårsaften 1989 fejrede flere hundredtusinder mennesker fra Øst- og Vesttyskland på Berlinmuren ved Brandenburger Tor.
Nytårsaften 1989 fejrede flere hundredtusinder mennesker fra Øst- og Vesttyskland på Berlinmuren ved Brandenburger Tor. | Foto (udsnit): © picture-alliance/dpa/Wolfgang Kumm

Siden den 3. oktober 1990 er Øst- og Vesttyskland igen en stat. Er der 30 år senere stadig forskelle mellem Øst- og Vesttyskland? ”Det er blevet mere udflydende siden dengang”, siger den tidligere borgerrettighedsforkæmper i DDR Freya Klier. Men det har også taget 30 år ”for de to Tysklande at finde sammen”. I interviewet taler Klier om Murens fald, tiden efter, nyerhvervede friheder og spørgsmålet om, hvorvidt tyskerne så nu er blevet ”et folk”.


Fru Klier, da Muren faldt i 1989, og genforeningen fulgte i 1990, var De allerede blevet frataget statsborgerskabet i DDR og boede i Vestberlin. Kunne De dengang forud se denne udvikling?

Overhovedet ikke, i det mindste ikke i det tempo. Erich Honecker, generalsekretær i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, SED, havde netop påstået, at DDR ville bestå i endnu 100 år. Og jeg havde regnet ud, at DDR nok kun ville kunne bestå i godt fire år endnu, fordi det var på randen af økonomisk ruin. I september 1989 blev jeg grinet af på grund af den prognose. To måneder senere var Muren faldet. 

Var det i flertallets interesse?

Det er forskelligt. Mange var glade for friheden og glade for endelig at kunne tale frit. Også glade, fordi de havde slægtninge i Vesttyskland, som de nu kunne besøge. Andre mistede deres magt, de var naturligvis mindre lykkelige over udviklingen. Man skal altid se nærmere på, hvem der udtaler sig.

Hvordan blev friheden praktiseret i hverdagen, efter at alt pludselig var muligt?

Borgerrettighedsforkæmperen og medstifteren af fredsbevægelsen i DDR Freya Klier, født 1950 i Dresden, blev i DDR-tiden fængslet flere gange og blev kort før Murens fald (1988) udvist til Vesttyskland. Skuespilleren og instruktøren har skrevet flere bøger om DDR og genforeningstiden, herunder ”Und wo warst du? 30 Jahre Mauerfall” (2019) og ”Wir sind ein Volk! – Oder?” (2020). Borgerrettighedsforkæmperen og medstifteren af fredsbevægelsen i DDR Freya Klier, født 1950 i Dresden, blev i DDR-tiden fængslet flere gange og blev kort før Murens fald (1988) udvist til Vesttyskland. Skuespilleren og instruktøren har skrevet flere bøger om DDR og genforeningstiden, herunder ”Und wo warst du? 30 Jahre Mauerfall” (2019) og ”Wir sind ein Volk! – Oder?” (2020). | Foto (udsnit): © picture alliance/dpa/Nadja Klier I DDR-tiden var private fester forbudt, der måtte kun afholdes fester under partiets ledelse. Grænsen var knap åben, før der blev festet, der blev arrangeret grillfester. Følelsen af at være fri var uhyre stor. Ingen beklagede sig længere, ordensreglerne var væk.

Det faldt sikkert heller ikke i god jord hos alle......

Jo, hos dem der vidste, hvad de skulle stille op med den hidtil ukendte selvstændighed. Andre har indtil nu stadig ikke lært at være uafhængig. Til dem hører også de højreradikale: De gør kun det, som de har lært. Personligt er jeg stor tilhænger af demokratiet. Her diskuterer og skændes man om tingene, og alle må sige, hvad man mener. Det er en forskel i forhold til diktaturet: Ikke alt er godt, men der er i det mindste forskellige holdninger.

Alligevel var alt ikke helt nemt især i starten.

Nej, det passer. Østtyskerne sultede ganske vist ikke, men i starten var det alligevel meget svært for mange. De, der var opfindsomme, fandt sig ganske godt tilrette og åbnede f.eks. et værtshus. Men naturligvis var ikke alle socialiseret på den måde. Frem for alt var det hårdt for børnene: Mange måtte udstå, at deres forældre pludselig ikke længere vidste, hvad de skulle stille op.

Også i dag er der stadig uligheder. Således er f.eks. lønningerne i Østtyskland lavere end i Vesttyskland. Er genforeningen slået fejl på det punkt?

Det er man nødt til at se i forhold til f.eks. huslejerne, som jo også er ca. en tredjedel lavere i Østtyskland. Det svarer til, hvis man siger, at folk i Schweiz tjener utroligt meget. Ja! Men de betaler også væsentligt mere for fødevarer, bolig osv. end andre steder. Jeg tror ikke, at der i dag findes ulighed i den forbindelse. Og i et historisk perspektiv kan man kun sige: Genforeningen er lykkedes. 

"Østtyskerne skulle ikke tilpasse sig Vesttyskland, de ville tilpasse sig": Dagen efter Murens fald strømmede tusindvis af mennesker fra Østberlin til Kurfürstendamm i Vestberlin (østtyske biler ved Breitscheidplatz den 10.11.1989). "Østtyskerne skulle ikke tilpasse sig Vesttyskland, de ville tilpasse sig": Dagen efter Murens fald strømmede tusindvis af mennesker fra Østberlin til Kurfürstendamm i Vestberlin (østtyske biler ved Breitscheidplatz den 10.11.1989). | Foto (udsnit): © picture alliance/akg-images Der har jo været beskyldninger fremme, om at Forbundsrepublikken blev påtvunget DDR. Hvad ligger der i det?

Jeg synes, at det er vigtigt at se på helheden. I DDR blev der i 40 år sørget for, at ingen, der tænkte demokratisk, kom til tops. Kun børn af partikammerater måtte eksempelvis studere jura. Efter genforeningen krævede de tidligere partikammerater en egen forfatning for det forenede Tyskland. Der var det rigtigt, at Vesttyskland sagde: Vi har allerede en god grundlov, og deri står alt. I dag er næsten alle i Østtyskland også af samme opfattelse.

Mange oplevede også Vesttyskland som alt for dominerende på andre områder – og gør det nok stadig den dag i dag.

Borgerne i DDR afviste i første omgang selv deres egen kultur. De købte f.eks. ikke længere de biler, som de indtil da selv havde produceret, og hvormed de også havde kunnet sikre deres arbejdspladser. I den forbindelse har jeg også ofte spurgt mig selv: Er de da blinde, kan de ikke se, at der også var mange gode ting? Det skulle mange først lære, det tog et stykke tid. Østtyskerne skulle ikke tilpasse sig Vesttyskland, de ville tilpasse sig!

Er der i dag stadig forskelle mellem Øst- og Vesttyskland?

Jeg synes ikke, at det længere gør den store forskel, om man kommer fra Vesttyskland eller Østtyskland. Det er siden dengang blevet mere udflydende. Men det har også taget 30 år for de to Tysklande at finde sammen. For de unge mennesker er det alt sammen slet ikke noget problem, de kan udvikle deres liv hinsides de spørgsmål. Når man i dag forhører sig rundt omkring, siger 70 procent af befolkningen, at Murens fald var godt og rigtigt. Der var overhovedet ikke noget alternativ. Kun de højre- og venstreradikale får noget ud af, hvis sammenvoksningen ikke lykkes. Ellers spiller spørgsmålet om Øst- eller Vesttyskland virkelig ingen rolle. 

Også i DDR-tiden var der fremmedfjendskhed, efter Murens fald var det ikke anderledes: Unge mennesker demonstrerer i 1990 i Neubrandenburg mod den spirende højreekstremisme. Også i DDR-tiden var der fremmedfjendskhed, efter Murens fald var det ikke anderledes: Unge mennesker demonstrerer i 1990 i Neubrandenburg mod den spirende højreekstremisme. | Foto (udsnit): © picture alliance/zb/Benno Bartoch Men racisme spiller stadig en rolle.

Ja, det var desværre også et problem i DDR-tiden. Som sagt, når man taler om Murens fald og genforeningen, er man også nødt til at tage de 40 forudgående år med i betragtning. Der var jo også udlændinge i DDR – mozambikanere, nigerianere, vietnamesere. Fordi så mange mennesker var stukket af fra DDR – alligevel i alt fire millioner DDR-borgere til slut – skulle de nu arbejde hos os, fordi der var stor mangel på arbejdskraft. Men udlændingene havde det virkelig dårligt hos os, der var overgreb, mange blev tævet og mishandlet. Hvis en vietnamesisk kvinde blev gravid, skulle hun få en abort. Hvis hun ikke gjorde det, måtte hun rejse tilbage til sit hjemland for egen regning – og der blev hun heller ikke just modtaget med begejstring. Der var ikke noget rigtigt fællesskab. Sameksistensen med andre kulturer skulle og skal først læres.

I midten af august udkom Deres bog ”Wir sind ein Volk! – Oder?“. Hvad siger De: Er tyskerne nu et folk eller ej?

Personligt ville jeg jo sige, at vi er et folk.