Atli Bollason (IS)

Enhver ny medieteknologi hævder, at den viderebringer sit budskab objektivt. Men dette er ren ønsketænkning. Teknologiske fingeraftryk findes overalt, ikke kun i de konkrete forvrængninger af farve og bevægelse, som vi f.eks. ser i forskellige videoformater, men også i de kulturelle og historiske konnotationer, der følger med sådanne forvrængninger. Som Marshall McLuhan så præcist bemærkede: ”Mediet er budskabet.” Ethvert nyt medie indfører en ny form for syntaks, og effekterne af nye medier på menneskers sansemæssige kapacitet og vores symbolske orden er stærkere end selve det budskab, som det formidler.
I et forsøg på at henlede opmærksomheden på disse effekter består hans kunst ofte af moduleret video-støj (statisk støj, sne). Støj er et budskab uden indhold, og derfor henleder den beskuerens opmærksomhed på medieteknologiernes begrænsninger og deres fingeraftryk. Sådanne begrænsninger kan ikke desto mindre være kreative veje, man kan følge; en storm af sort og hvidt kan blive en kilde til alle mulige farver og former.
Desuden er han fascineret af gammeldags teknologier, fordi de – når de er blevet forældede – er fri fra deres oprindelige formål. De bliver til et sted for leg, eksperimenter og skønhed og skal ikke tjene økonomien. Deri ligger der et radikalt potentiale: Ved at forkaste kapitalens værdisystem kan vi forsøge at skabe mening eller følelser ud fra det, der er værdiløst.
Atli Bollason