Hamborgs Gängeviertel Frirum til kunst og liv

Hamborgs Gängeviertel
Hamborgs Gängeviertel | © Franziska Holz

Gängeviertel ("gangekvarteret"), et historisk kvarter i Hamborg, skulle i 2009 vige for nybyggeri. Som reaktion besatte et kunstnerkollektiv husene. De krævede, at den historiske bygningsmasse skulle bevares, og at der skulle skabes mere frirum for kulturskabende mennesker i byens hjerte.

Dér, hvor historiske gadenavne som "Bäckerbreitergang" og "Caffamacherreihe" i Hamburg Neustadt minder om fortiden, hårdt arbejde og beskeden plads, retter blikket sig nu opad. Kontorfacader tårner sig op, og solen genspejles i glas. Mellem de nye bygninger befinder sig de tolv grå huse, som Gängeviertel består af. De sidste bastioner i det historiske arbejderkvarter i Hamburg Neustadt var i august 2009 blevet besat af 200 kunstnere. Byen havde solgt området med de tomme huse til en hollandsk investor, der ville rive størstedelen ned. Men kunstnerne krævede, at der blev skabt et frirum for kulturskabende folk midt i byen med atelierer og boliger, der var til at betale. Efter at emnet fik stor opmærksomhed i offentligheden, købte byen til sidst arealet tilbage, og det bliver nu saneret.

Byen genoplives med frirum til kunst 

"Symbolværdien er ubeskrivelig høj i en tid, hvor selv børn lærer, at alt ligger under for et pres om genanvendelse," siger fotokunstneren Carsten Rabe. Ligesom i mange andre byer havde den byplanmæssige devise i årevis lydt: Den højstbydende får kontrakten. På den måde blev den indre by til en anonym flade af kontorbygninger og lejligheder til et betalingsdygtigt klientel.
 
"Hvis man ville have fred og ro i Hamborg, gik man ind i centrum efter kl. 21."
Sådan beskriver Rabe det førhen døde kvarter. Nu bor der 200 streetart- og konceptkunstnere, fotografer, billedhuggere og malere. For Carsten Rabe
var det vigtigt at forbinde bolig og arbejde i projektet for at skabe liv i den indre by igen. Rabe er flyttet ind i et rum i "Kupferdiebenhaus" (kobbertyvehuset), den eneste fuldstændig renoverede bygning i kvarteret. Den giver bolig- og atelierrum til cirka 30 kunstnere. Trægulvet dufter, væggene er hvide og glatte. Men størstedelen af kunstnerne bor stadig i provisorisk istandsatte bygninger med kakkelovne. Saneringen af hele kvarteret vil vare ti år endnu og sandsynligvis koste 20 millioner euro. Der skal opstå 79 almennyttige lejligheder og 21 rum til erhverv.

Forhandling om fremtidens samliv i byen 

Først trak man på smilebåndet, men kunstnerne ramte en nerve. Deres krav om "ret til byen" og bevaringen af den historiske bygningsmasse sluttede 150 arkitekter i Hamborg op om. Utallige tv-sendere og aviser berettede fra det lille kvarter, der var den sidste rest af et større, tæt bebygget arbejderkvarter med de smalle gange mellem husene, som har givet navn til kvarteret "Gängeviertel". For få år siden stod husene tomme, nu udgør de "en åben struktur for alle borgere", siger Christine Ebeling, talskvinde for Gängeviertel. Der er udstillinger, koncerter og cafeer, der drives af frivillige. Graffiti, skulpturer og facader fra Gründertiden vækker nysgerrighed hos de forbipasserende, der efterhånden kommer fra hele verden. "Vi har også været overalt, fra Canada til Korea," siger Ebeling, der har været i dialog med lignende projekter i hele verden. Den store internationale interesse for kvarteret og dets kooperativ viser, at mange mennesker er enige om, hvordan liv og arbejde skal se ud i byerne i fremtiden. Projektet er ikke en ønskedrøm, siger Ebeling, det drejer sig om et gennemførligt modspil til politikken i 1960erne og -70erne, hvor idealet var sovebyer og folk, der pendlede til arbejde.

Ingen chance uden offentlig støtte 

Ebeling er derfor også i konstant udveksling med byen, der som bygherre samarbejder med kunstnerinitiativet i alle faser af projektet. Denne form for byplanlægning med borgerdeltagelse forløber ikke uden gnidninger. I begyndelsen af 2015 kom det til et planlægningsstop, fordi initiativet forlangte, at lejerne skulle forpligtes kontraktligt til at deltage i Gängeviertel-kooperativet. Den slags klausuler kan dog næppe gennemføres juridisk ved almennyttige boliger. Diskussioner med bystyret vil også udgøre størstedelen af arbejdet i fremtiden, især hvad angår videre støtte til kvarteret. "Vi kan ikke finansiere projektet alene med huslejer og arrangementer," siger Ebeling. Den femetages "Fabrique", en tidligere bæltefabrik, skal være et kulturcentrum og ville behøve en årlig støtte på 240.000 euro. Uden finansiel støtte vil det hovedsagelig frivilligt styrede projekt næppe kunne klare sig. "I fremtiden må vi kæmpe mod dem, der siger: Byen har allerede givet jer 20 mio. euro – hvad vil I mere?"
 
Fotokunstneren Rabe ser projektet Gängeviertel som et forgængeligt fænomen, hvis ånd kan inspirere kommende generationer. Rabe, der selv bor i Hamburger Westwerk, en beboelsesejendom, der blev lejet af et kunstnerkollektiv i 1985, siger: "En dag vil Gängeviertel også have etableret sig, beboerne bliver ældre og stifter familie." For ifølge Rabe må den næste generation selv åbne nye rum, udvikle nye koncepter for at bevare frirum i byen, hvor kunstnere og borgere kan udfolde sig, og noget nyt kan opstå. For uden disse rum dør en by indefra.