BORGERINDDRAGELSE I BYUDVIKLINGEN Naturligt og nødvendigt

Dokumentation byhistorier, Wolfsburg
Foto: Byen Wolfsburg

Flere og flere byer og kommuner ser borgerinddragelse som en chance for en demokratisk byplanlægning og byggekultur.
 

Politiske og administrative beslutningsprocesser forløber typisk på denne måde: En opgave bliver diskuteret i lukkede udvalg, løsningen bliver besluttet i byråd eller kommunalbestyrelse og derefter meddelt offentligheden. Men hvad sker der så bagefter? Ikke sjældent opstår der modvilje blandt borgerne. Så forsvarer forvaltning og politikere som regel beslutningen benhårdt med alle midler. Det koster en masse tid, energi og penge, som det havde været bedre at investere i projektet. Efter to folkeafstemninger imod byplanprojekter i Heidelberg, har byen som en af de første fundet en udvej ud af dette dilemma: i 2011 nedsatte byen en arbejdsgruppe, der skulle udvikle retningslinjer for mere borgerinddragelse. Målet var mere dialog, mere transparens og deltagelse i stedet for uvilje og dårlig stemning.

Tidlig information

Borgerinddragelse i projektet Bildungshaus (dan. uddannelseshus) i Wolfsburg Borgerinddragelse i projektet Bildungshaus (dan. uddannelseshus) i Wolfsburg | Foto: Ansgar Wilkendorf Retningslinjerne blev besluttet i sommeren 2012. Byen informerer i god tid med en ”projektliste” over byggetilladelsessager, byggeplaner og lokalplaner. Alle, også forvaltningen selv, kan foreslå en borgerinddragelse. Målet er at udarbejde en anbefaling vedr. det givne projekt med borgernes deltagelse. I Heidelberg er det en vigtig for­ud­­sætning, at man udvikler et koncept for borgerinddragelse, der fastholder metoder, tidsplan og udgifter. Kommunalbestyrelsen træffer stadig afgørelsen i de konkrete sager under hensyntagen til anbefa­lin­gen. I mellemtiden har byen evalueret processerne for borgerdeltagelse og har forbedret dem yderligere på grundlag af åbne diskus­sio­ner. I en repræsentativ rundspørge betragter over 90 procent af indbyggerne i Heidelberg den regelmæssige borgerinddragelse i planlægnings- og beslutningsprocesserne som en god måde at forbedre forholdet mellem borgere og politikere på.

Eksklusion gennem deltagelse?

Projekt Hellwinkelschule Wolfsburg Projekt Hellwinkelschule Wolfsburg | Foto: Wolfsburg kommune Yderligere 30 tyske byer, fra Bonn til Wolfsburg, inddrager i mellemtiden også deres borgere i planlægningsprocesserne. De ser deres beslutning om at afholde flere ”rundbordssamtaler” som en chance for at videreudvikle byen i fælles­skab. Så der er et behov for professionel ledsagelse i borgerbeslutningsprocesserne. Fra nov. 2015 udbyder universitetet i Stuttgart ligefrem en master i Borgerinddragelse. På trods af den positive ud­vik­ling er der dog også bekymring for, at borgerdeltagelse kan skærpe social ulighed og eks­klu­sio­n, fordi tilbuddet om at deltage primært bliver benyttet af dem, hvis interesser i forvejen er godt repræsenterede. Et studie, der er finansieret af Hertie-stiftelsen, er kommet frem til et lignende resultat. Studiet, der dog omhandler omstillingen af den tyske elforsyning (”Energiewende”), undersøger legitimiteten af borgerinddragelse, når kun få borgere kan og vil deltage aktivt i beslutningsprocesserne.

Styrke identifikationen med byen

Bildungshaus Wolfsburg, Esa Ruskeepää Bildungshaus Wolfsburg, Esa Ruskeepää | Foto: Wolfsburg kommune I Wolfsburg deltager mange mennesker, når man indsamler synspunkter og stemmer. Borgerne var også medbestemmende i tildelingen af førsteprisen i konkurrencen om det nye ”Bildungshaus” (Uddannelseshus) til Esa Ruskeepää Architects fra Helsinki og landskabsarkitekterne Fugmann Janotta Landscape Architecture fra Berlin. Der blev afgivet 1.500 udtalelser, 850 mennesker deltog i bedømmelsen af arkitekternes forslag. Det er noget nyt i arkitektkonkurrencer. ”BürgermitWirkung” (BorgermedVirkning) kalder man i Wolfsburg konceptet for borgerinddragelse, der blev vedtaget i 2014. Det skal styrke identifikationen med kommunen og samtidig forbedre kvaliteten i planlægningen gennem tidlig dialog. For brugernes viden om benyttelse og oplevelse af byens rum er et værdifuldt redskab for arkitekterne i projekteringsfasen.

Byggeri forstået som fælles projekt

Skulpturel skatebane i Wolfsburg Skulpturel skatebane i Wolfsburg | Foto: Martin Henze Også kontrollen med byggeomkostningerne taler for en stærkere inddragelse af borgerne, for det er dyrt at foretage ændringer i et afsluttet bygge- eller byudviklingsprojekt. For at koordinere dialogen med brugerne lader man i Wolfsburg en fagafdeling bistå byggeafdelingen ved planlægningen af et projekt. Da man for eksempel opførte et skateranlæg, dannede man et team bestående af kommunens ungeafdeling, kommunens landskabsarkitekter og fagfolk fra det eksterne firma Büro DSGN Concepts fra Münster. Brugerne blev inddraget i udformningen af anlægget med deres ideer og ønsker på to åbne workshops. For at gøre deltagelse til en fast bestanddel af byplanlægnings­kulturen har arkitektfirmaer som berlinerarkitekten Susanne Hofmann indført nye metodiske og kommunikative initiativer. Hendes tegnestue ”Baupiloten” (Byggepiloterne) har deltaget i forberedelserne til ombygningen af Hellwinkelskolen i Wolfsburg med modeller og workshops. Hvis man forbereder det godt, er deltagelse en vej til igen at få brugere, forvaltningsmedarbejdere, planlæggere og arkitekter til at opleve byggeri som et samarbejde.