Borgerdreven udvikling Nye perspektiver på byfornyelse i Danmark

GivRum
© Franziska Holz

Lokale borgere blander sig i stigende grad i udviklingen af vores byer. De vil have medbestemmelse, og de er ikke bange for at tage fat og lægge en stor indsats i arbejdet. Udbyttet er nemlig ikke kun mere spændende byer, men også et styrket lokalt sammenhold og medindflydelse i lokalmiljøet.

Borgerinddragelse og samskabelse har gennem en årrække været buzz-ord for den lokale og kommunale planlægning. Til borgermøder og workshops bliver borgernes ønsker og behov hørt og inddraget for at skabe mere kvalificerede løsninger på byens udfordringer og sammenhængskraft. Borgerne er derved med til at forme byens udvikling, men selve planlægningen og beslutningskompetencen påhviler stadig kommunerne.

Imidlertid kan der opstå nye potentialer, hvis kommunerne begynder at give beslutningsmagt og ansvar fra sig. I lokalsamfundene findes der utallige borgere med både lyst, tid og overskud til at sætte gang i egne sociale og kulturelle projekter til glæde og gavne for lokalsamfundene. Udfordringen består derfor i, at kommunerne i større omfang skal turde satse på den borgerdrevne udvikling, hvor borgerne selv får mulighed for at sætte projekter i gang, der kan styrke det lokale sammenhold og fællesskab. Og det er der vidtrækkende perspektiver i.

Den borgerdrevne udvikling tager borgerinddragelsen et skridt videre. Her bliver borgerne ikke alene hørt, men bliver en aktiv part rundt om bordet, hvor beslutningerne træffes. Og det kan både spare på de kommunale budgetter, samtidig med at det styrker den sociale sammenhængskræft i lokalt.

I Årslev-Sdr. Nærå er det lille lokalsamfund begyndt at røre på sig. Siden oktober 2015 har borgerne i den fynske stationsby omdannet en nedlagt polymerfabrik, som tidligere har produceret skosåler, til et selvorganiseret kulturelt kraftcenter. På den tidligere fabrik bliver der nu skabt nye fritidsaktiviteter og kulturelle events, der samler lokalsamfundet og baner vejen for en lokalt forankret udvikling af byens kommende bymidte.

Med polymerfabrikkens konkurs forsvandt en central del af fortællingen om Årslev-Sdr. Nærå, og det kunne have været sidste blad i den over 130 år lange fortælling om fabrikshallerne, der i sin guldalder i 1970’en og 80’erne beskæftigede tæt ved 200 ansatte. Det vel at mærke i en by med blot 3.500 indbyggere.
 
Faaborg-Midtfyn Kommune havde imidlertid andre planer med de tomme fabrikshaller, og i sommeren 2014 blev de overtaget af kommunen, som i efteråret 2015 frigav dem til lokalsamfundet for en midlertidig periode frem mod realiseringen af kommunens strategi for udvikling af en ny samlende bymidte i området omkring Polymeren, som fabrikken hedder i folkemunde. 

Efter en måned arrangerede lokale borgere og foreninger en åbningsfest, som tiltrak over 1.000 deltagere, der over to dage kunne gå på opdagelse på fabrikken, og blive inspireret til, hvordan de slidte haller kunne udnyttes til alt fra koncert og udstillinger til sport og idrætsaktiviteter.

Efter et halvt år med borgerdrevne aktiviteter i Polymeren, har det lokale fællesskab for alvor vist sine potentialer for at skabe en social, kulturel og økonomisk bæredygtig udvikling. Der er blevet etableret et væld af fritidsaktiviteter, der bliver arrangeret talkshows og koncerter, og styregruppen, som varetager den organisatoriske udvikling på frivillig basis, har rejst 350.000 kr. til etablering af en indendørs beachvolley-bane og til at understøtte den videre borgerdrevne udvikling af Polymeren.

  • Åbningen af Polymeren Foto: GivRum
  • Åbningen af Polymeren Foto: GivRum
  • Åbningen af Polymeren Foto: GivRum
  • Åbningen af Polymeren Foto: GivRum
  • Åbningen af Polymeren Foto: GivRum
  • Åbningen af Polymeren Foto: GivRum
  • Åbningen af Polymeren Foto: GivRum

En efterspørgsel på nære værdier

Polymeren er blot én ud af mange fortællinger om den borgerdrevne byudvikling. Overalt i Danmark har vi det seneste årti set flere og flere eksempler på fællesskaber, der overtager tommer bygninger og offentlige pladser og gør dem til deres egne. Det er projekter, som ikke alene er med til at styrke den sociale sammenhængskraft lokalt, men ligeledes kan være en del af løsningerne på velfærdsstatens økonomiske udfordringer.

Den offentlige velfærd i Danmark er i disse år presset, hvor indholdet i stats- og kommunekasserne svinder ind, og hver en krone vendes og drejes inden den investeres. Imidlertid findes der et hav af uudnyttede ressourcer, som indtil videre kun i begrænset omfang er blevet aktiveret i det kommunale arbejde.

I GivRum har vi siden 2010 arbejdet med at aktivere disse ressourcer og organisere dem i lokale bæredygtige fællesskaber, der inden for et par år kan opnå både økonomisk og social bæredygtighed. Vores erfaring viser, at det ikke kræver meget af kommunerne at sætte gang i borgerdrevne udviklingsprocesser, hverken hvad angår tid eller penge.

Derimod kræver det mod at uddelegere beslutningsmagt og ansvar for drift, administration og udvikling til borgerne. Det kræver, at borgerinddragelsen bliver taget alvorligt, og ikke alene anskues som en offentlig udgift og som en formalitet, som lovgivningen dikterer, men derimod som et reelt værktøj, der kan være med til at skabe bedre og mere inkluderende og livlige byer og lokalsamfund. Ved at involvere borgerne skabes der frem for alt et tilhørsforhold og et ejerskab.

På Polymeren i Årslev har den borgerdrevne udvikling betydet, at den nedslidte fabrik ikke længere står og skæmmer midt i byen. Den er blevet et aktiv – en ressource for styrkelse af byens sammenhængskraft. Den er blevet et mødested mellem byens forskellige aktører, og nu bliver den sat i stand og udviklet fordi kommunen har turdet tro på, at det lokale fællesskab kan løfte opgaven, og fordi lokale borgere har påtaget sig ejerskabet og ansvaret for at få det gjort.