Film Flugten fra Østtyskland

Filmstill fra filmen Flugten fra Østtyskland, der handler om de østtyske familier Strelzyk og Wetzel, der i september 1979 trak overskrifter verden over. © Studiocanal

To, 16.01.2025

Kl. 13:00

Cinemateket

Deutsch-Kino

Tyskundervisning i biografen? Na klar! Det populære koncept Deutsch-Kino kører videre i 2025. I samarbejde med Cinemateket viser vi igen to fremragende tyske film for gymnasieklasser til vinteren.

Flugten fra Østtyskland
Tyskland, 2018, 125 min.
Instruktør: Michael Herbig

Michael Herbigs film Flugten fra Østtyskland (tysk titel: Ballon) fortæller den sande, nervepirrende historie om de østtyske familier Strelzyk og Wetzel, der i september 1979 trak overskrifter verden over. I al hemmelighed konstruerede og syede familierne deres egen luftballon, som skulle flyve dem fra Øst- til Vesttyskland. Men da Stasi kom på sporet af familierne og deres planer, blev flugten over Muren også til en kamp mod uret.

Temaer: Tysk historie, DDR, flugt, diktatur, familie, venskab, frihed, solidaritet, mod
 

Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet finder du her. Materialerne henvender sig til elever på sprogniveau B1.  

Praktiske Oplysninger

Pris: 30 kr. pr. person. 

Tilmelding: Bestil billetter ved henvendelse til booking@dfi.dk.Ved billetbestilling bedes du oplyse navn, skole, film, dato, antal billetter, betalingsmetode samt dit telefonnummer. Hvis spilletidspunkterne ikke passer ind i jeres kalender, undersøger vi gerne muligheden for alternative visninger. Kontakt eventkoordinatoren Sophie Isaksen (sophiei@dfi.dk) og oplys film, dato, antal billetter, kontaktoplysninger samt skolens navn.

Betaling: I skal betale billetterne samlet i Cinematekets billetskranke inden filmstart. Det er ikke muligt at betale enkeltvis. Skal der fremsendes faktura aftales dette på forhånd. Send en mail til eventkoordinatoren Sophie Isaksen (sophiei@dfi.dk) med skolens kontaktoplysninger samt CVR eller EAN nr. senest 3 dage inden visningen. Antallet af billetter kan ændres op til en uge inden visningen, herefter er det kun muligt at tilkøbe ekstrabilletter, såfremt der er ledige pladser.

Adresse: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Tilbage