Foredrag Aflyst - Foredragsturné med Thomas Borchert

Brandenburger Tor Foto: Ricardo Gomez Angel

Ma, 03.08.2020 -
To, 31.12.2020

Forskellige skoler over hele landet

Landeskunde på en anden måde

I anledning af Det dansk-tyske venskabsår har danske skolebørn nu mulighed for at få et nyt og anderledes syn på Tyskland gennem en direkte og personlig udveksling og at lære landet syd for grænsen at kende på en ny måde.

I tre årtier har Thomas Borchert arbejdet som udenrigskorrespondent og fortalt tyske læsere om Danmark. Nu vil han fortælle de unge danskere om sit Tyskland:
  • Hvorfor han fx altid får gåsehud, når han cykler gennem Brandenburger Tor i Berlin.
  • Hvorfor VW og andre bilmærker er endnu vigtigere for Tyskland, end vindmøller og svineavl er for Danmark.
  • Hvorfor tyske film er blevet meget sjovere efter Murens fald.
  • Hvorfor Angela Merkel deler vandene så kraftigt: Til store demonstrationer bliver der råbt ”væk med hende”. Andre synes også, hendes taler er ret kedelige, men bakker hende alligevel op.  
Det er blot et par eksempler på, hvordan et modul på to undervisningstimer kan sættes sammen. Thomas Borchert fortæller levende og humoristisk og kommer altid med personlige oplevelser (samt PowerPoint) til emner om Tyskland, som er særligt interessante for eleverne.

Interesserede skoler er meget velkomne til at henvende sig, hvis de har særlige ønsker inden for politik, kultur, ungdom/uddannelse, fritid, fodbold/anden sport osv. Alt efter behov kan der skiftes mellem foredrag på tysk og spørgsmål og svar på dansk. Borchert kender til de typiske sproglige problemer hos danske skoleelever, der lærer tysk.

Interesserede skoler bedes kontakte Uta Sterr-Sørensen hurtigst muligt på mail: ​​uta.Sterr@goethe.de eller på tlf. 33 36 64 59 med en bestemt dato og et bestemt emne, hvis man ønsker det. Deltagerantallet er minimum 40 elever på gymnasieniveau for at booke et foredrag.

Thomas Borchert © Thomas Borchert

Om Thomas Borchert: Født 1952, gift med en dansk kvinde og har 3 børn. Som Skandinavien-korrespondent skriver han for avisen Frankfurter Rundschau og på dansk som debattør i Jyllandsposten. Har udgivet en Brugsanvisning til Danmark (Gebrauchsanweisung für Dänemark, 2017 på Piper Verlag).

Tilbage