Filmvisning Golden Days: Flugten fra Østtyskland

Ballon © Studiocanal

Sø, 22.09.2019

19:00

Grand Teatret

Michael Herbigs film Flugten fra Østtyskland (tysk titel: Ballon) fortæller den sande, nervepirrende historie om de østtyske familier Strelzyk og Wetzel, der i september 1979 trak overskrifter verden over. I al hemmelighed konstruerede og syede familierne deres egen luftballon, som skulle flyve dem fra Øst- til Vesttyskland. Men da Stasi kom på sporet af familierne og deres planer, blev flugten over Muren også til en kamp mod uret.

 


Filmen bliver introduceret af Jesper Clemmensen, som er journalist, tilrettelægger af dokumentarfilm til både DR1, DR2 og TV2 og forfatter til bl.a. Flugtrute Østersøen. På baggrund af bogen skrev han i 2012 en artikel om emnet, som du kan læse her.

Visningen er et samarbejde mellem Grand Teatret, Golden Days-festivalen og Goethe-Institut Dänemark.

Tilbage