Filmvisninger Filmserie: ULRIKE OTTINGER

Ulrike Ottinger står på en gade i Paris med store solbriller. Filmstill fra Paris Calligrammes © Ulrike Ottinger Filmproduktion/ Zero One Film

Ti, 01.11.2022 -
Ti, 29.11.2022

Cinemateket

Avantgarde-film-ikon besøger Cinemateket

Med sine feministisk orienterede og filmsprogligt eksperimenterende film har den fascinerende tyske filmkunstner Ulrike Ottinger været forud for sin tid. Ulrike Ottinger fyldte 80 år i juni, og det markerer Cinemateket og Goethe-Instituttet med en kurateret filmserie med udvalgte værker fra hendes filmiske oeuvre. I den anledning gæster Ulrike Ottinger København for at introducere to af sine film: seriens åbningsfilm Paris Calligrammes torsdag den 3. november og Freak Orlando lørdag den 5. november. Her deltager hun i samtaler on stage med henholdsvis Henriette Bretton-Meyer, kurator ved Kunsthal Charlottenborg, og Mads Mikkelsen, programchef på CPH:DOX.

Med anarkistisk kraft og kreativ vildskab brød Ulrike Ottinger igennem til et større publikum med Freak Orlando (1981), et farverigt møde mellem Virginia Woolf og den tyske camp undergrunds-scene. I de sidste 20 år har den ukronede dronning i tysk avantgarde-film især dyrket sin egen eksperimenterende form for rejsefilm, der spænder over etnografi, historie og surrealistisk fantasi og er realiseret i et unikt, poetisk billedsprog. Johanna d’Arc of Mongolia (1989), Exil Shanghai (1997) og Unter Schnee (2011) følger henholdsvis europæiske kvinder i Mongoliet, diasporaer i 1930ernes Shanghai og Kabuki-kunstnere i den sneklædte japanske Echigo-region. Desuden har hun instrueret den fire timer lange China. Die Künste - der Alltag, der uden kommentarer og med sparsom dialog skildrer hverdagslivet i Kina.

”En lineær dramaturgi er noget af det mest urealistiske, der eksisterer”, siger Ottinger, der blander fakta og fiktion og udforsker samspillet mellem forskellige bevidstheds- og virkelighedsplaner i forsøget på at indfange det ’eksotiske’.
 

Unter Schnee (2011)

To personer i farverige kostumer går gennem høj sne. Filmstill fra Unter Schnee © Ulrike Ottinger Filmproduktion/Ma.ja.de. Filmproduktions GmbH I den japanske Echigo-region ligger sneen meterhøj indtil midten af maj, hvilket dominerer livet for beboerne i området. Ulrike Ottinger dokumenterer den særlige livsstil og bliver ledsaget af to Kabuki-kunstere, der er på en mytologisk rejse tilbage i tiden. De tre elementer, Kabuki, poesi og snelandskabets realiteter, forbinder sig med Yumiko Tanakas musik til en billedstærk og bevægende film.

Tirsdag 1. november
16:45
Fredag 11. november
20:30
 

Paris Calligrammes (2020) 

Mød Ulrike Ottinger i samtale med Henriette Bretton-Meyer (kurator, Charlottenborg Kunsthal)
En mand med runde solbriller står ved siden af et maleri. Filmstillet er i sort/hvidt. Filmstill fra Paris Calligrammes © Ulrike Ottinger Filmproduktion/ Zero One Film
Boghandlere, cinemateker og caféer er faste stop på mange unge kunstneres dannelsesrejse. I sit selvbiografiske værk ser Ulrike Ottinger tilbage på sine unge år i Paris – via filmspoler og fotos, dagbogsnotater og breve. Et passioneret forsvar for kunsten og retten til at forme sig selv.

Torsdag 3. november
19:00

Andre visninger:
Onsdag 9. november
16:30


Freak Orlando (1981)

Mød Ulrike Ottinger i samtale med Mads Mikkelsen (programchef, CPH:DOX)
En kvinde i en hvid kjole ser ned på to babyer. Filmstill fra Freak Orlando Ulrike Ottinger Filmproduktion, Berlin in Koproduktion mit Pia Frankenberg GmbH ZDF Ottingers gennembrudsfilm er inddelt i fem episoder, der alle har "Freak" Orlando i centrum. Orlando optræder i forskellige forklædninger og tidsaldre. En sjælden og helt speciel filmoplevelse, der spejler vores verden som et stort surrealistisk show.

Lørdag 5. november
19:00 (på engelsk)

Andre visninger:
Torsdag 17. november 16:30


Exil Shanghai (1997)

En grinende mand sidder foran en husmur, han reparerer sko. Filmstill fra Exil Shanghai ©Ulrike Ottinger Filmproduktion/Transfax Film Productions En fascinerende og humoristisk dokumentar om den jødiske diaspora i 1930ernes Shanghai. Ottinger går tæt på seks europæiske kvinder, der har modsætningsfyldte erindringer om deres år i Shanghai. Via interviews, arkivmateriale og optagelser fra nutidens Shanghai, genskaber Ottinger det tabte jødiske samfund i en af Asiens største monopoler.

Lørdag 12. november
17:00


Johanna d'Arc of Mongolia (1989)

Seks personer rider på kameler gennem Mongoliet. Filmstill fra Johanna d'Arc of Mongolia ©Ulrike Ottinger Filmproduktion/POPULAR FILM GMBH Stig ombord på Den Transsibiriske Jernbane i selskab med adelige damer, Broadway-stjerner, camp cabaret og en mongolsk prinsesse, der kidnapper dem alle. Ottingers storslåede kunstfilm bevæger sig fra studieoptagelser til dokumentarisk realisme, da togpassagererne tvinges ud på den mongolske højslette. Der er dømt kultursammenstød, men også en sød romance mellem prinsessen og den unge backpacker, Giovanna.

Søndag 13. november
16:30
Tirsdag 29. november
17:00


China – die Künste – der Alltag. Eine filmische Reisebeschreibung. (1986)

En baby sidder i en potte med en farverig kjole. Filmstill fra China - die Künste - der Alltag. ©Ulrike Ottinger Filmproduktion/SFB/WDR Med denne fire og en halv time lange dokumentarfilm forøger Ulrike Ottinger at formidle en fremmed kultur fra nye indfaldsvinkler. Filmen er optaget i Beijing og de kinesiske provinser Sichuan og Yunnan i 1985. Den er baseret på observationer af mennesker i deres hverdag og et bevidst fravalg af kommentarer.

Lørdag 19. november
14:00

Tilbage