En elevkonkurrence i tre sprog
Underviser du i tysk? Vil du gerne skabe særlig begejstring for det tyske sprog hos dine elever? Så deltag også igen i år med din klasse i vores sprogkonkurrence, DMiSprog (Dansk Mesterskab i Sprog)!
DMiSprog er en årlig og landsdækkende elevkonkurrence i sprogene tysk, fransk og spansk, som er opstået i samarbejde med Institut français. Elever fra alle slags skoler får på to sproglige niveauer (A2 og B1/B2 i den fælles europæiske referenceramme) mulighed for at demonstrere deres sprogkundskaber og viden om tysksproget kultur. Konkurrencen begynder med en online-fase, som eleverne kan gennemføre i klasseværelset under deres læreres opsyn. Efterfølgende inviteres de bedste skoler til den store finale.
I år finder den store finale sted den 23. november på Marie Kruses Skole i Farum. For at komme i betragtning til den kan du fra den 16. august registrere dig og din klasse på
dmisprog.eu til den indledende online runde, der kan gennemføres mellem den 26. september og 13. oktober. Der er attraktive præmier til vinderne! Det er naturligvis gratis at deltage.
Tilbage