Koncert Lovens (DE)/Solborg (DK)/ Santos Silva (PT)

Paul Lovens © Žiga Koritnik

On, 04.04.2018

20:00

KoncertKirken

Jazz

I starten af april er der mulighed for at opleve en rigtig musikalsk tre-trinsraket, når den legendariske, tyske trommeslager Paul Lovens kommer til landet for først at spille to gange i København og herefter give koncert i Aarhus. Ved sin side har han guitarist og kapelmester Mark Solborg, der har initieret besøget, foruden portugisiske Susana Santos Silva på trompet. Trioen er en ægte verdenspremiere med en helt ny konstellation af musikere på tværs af nationaliteter og generationer.
 
KoncertKirken på Nørrebro danner rammen omkring de tre musikeres første optræden og med alderspræsidenten Lovens ved trommerne, kan man se frem til et møde med en forrygende og dybt original kunstner, som står centralt på den europæiske improvisationsscene. Også Mark Solborg har sat sig sine spor med et utal af internationalt roste, visionære musikalske projekter i spændingsfeltet mellem komposition og improvisation.Trioens yngste medlem, Susana Santos Silva, er de sidste år stormet frem på jazz- og især improvisationsscenen i Europa. Med de tre samlet er der derfor lagt op til en helt særlig musikoplevelse i det gamle kirkerum på Blågårds Plads.
 
Dagen efter, den 5. april, leverer trioen så live underlægningsmusik til Carl Th. Dreyers film Vampyr i Cinemateket og den 6. april sluttes der af med en koncert på Salonen i Aarhus. Se mere om de to arrangementer andetsteds i kalenderen.
 

Tilbage