Koncert Koncert med Johannes-Kreisler-Trio

Johannes-Kreisler-Trio © Johannes-Kreisler-Trio

On, 24.10.2018

19:30

Himmelev Sognegård

Roskilde Musikforening fejrer i denne sæson sit 50 års jubilæum med en uropførelse ved hver koncert side om side med det klassiske repertoire. Således også når den anerkendte Johannes-Kreisler-Trio giver koncert onsdag den 24. oktober på Himmelev Sognegård. På programmet er Beethoven og Schumann samt en uropførelse af den nulevende tyske komponist Frederik Schwenk.
 
Johannes-Kreisler-Trio er en stjerne inden for kammermusikken med en stærk forkærlighed for Beethoven. Deres repertoire rækker derudover fra Haydn og Mozart over Schumann, Mendelssohn-Bartholdy og andre romantikere indtil i dag. Trioen har de seneste mange år turneret Tyskland tyndt, og nu er turen kommet til Danmark. Trioens musikere Christoph Schickedanz (violin), Mathias Beyer-Karlshøj (cello) og Holger Spegg (klaver) tager i september hul på en Danmarksturné, som altså også bringer dem til Roskilde.
 
Navnet Johannes-Kreisler-Trio valgte trioen i deres fælles beundring for romantikeren E. T. A. Hoffmann (1776 – 1822), et af det tyske sprogs betydeligste forfatterskaber. Den fiktive og geniale musiker Johannes Kreisler optræder i flere af Hoffmanns værker som romantisk arketype og inspirerede Robert Schumann til værket Kreisleriana for soloklaver.
 

Tilbage