Video- og lydinstallation Angela Melitopoulos: Crossings

Angela Melitopoulos: Crossings © Angela Melitopoulos

To, 22.11.2018 -
Sø, 13.01.2019

Kunsthal Charlottenborg

Angela Melitopoulos’ video- og lydinstallation Crossings blev udråbt til et mesterværk på sidste års kunstudstilling documenta. Det omfattende værk er koproduceret af Kunsthal Charlottenborg og præsenteres nu for første gang i Skandinavien.

Crossings skaber en fortælling om krig, om forskellige former for slaveri i fortid og nutid samt om miljømæssige katastrofer. Værket fokuserer på de kaotiske vilkår, der vokser ud af den aktuelle gældskrise i Grækenland, hvor dereguleringer skaber en form for borgerkrig mod landets indbyggere. Krig, ødelæggelse og oplevelsen af en traumatisk neoliberal virkelighed videreføres fra krop til krop, fra generation til generation. I værket høres en endeløs række stemmer, der hæver sig, sammenflettes og danner nye udtryksformer.

Crossings er en fire-kanals video- og seksten kanals lydinstallation af Angela Melitopoulos (f. 1961) i samarbejde med komponist Pascal Criton, videokunstner Angela Anderson, filosof Maurizio Lazzarato, videoaktivist Octay Ince og schizoanalytiker Paula Cobo Guevara.
 
 

Tilbage