Udstilling Anna Domnick: It's All White

Anna Domnick © Goethe-Institut Dänemark/Pia Ströhle

To, 07.03.2019 -
Sø, 09.06.2019

Nikolaj Kunsthal

Den grønlandske indlandsis åbenbarer sig i et imponerende nyt perspektiv, når Nikolaj Kunsthal viser udstillingen It's All WHITE af den tyske fotokunstner Anna Domnick. Værkerne er blevet til i tæt samarbejde med forskere fra Niels Bohr Instituttet og NASA efter Anna Domnicks deltagelse i en forskningsekspedition til indlandsisen på Grønland. Udstillingen vises i kunsthallens Øvre Galleri, hvor man træder ind i et helt hvidt rum. Her bliver man mødt af close-up fotos af iskerner og krystaller i storformat, der leder tankerne hen på universets helhed og himlen over os.

Der vil være flere events i løbet af udstillingen, blandt andet en samtale mellem kunstneren Anna Domnick og fysiker ved Niels Bohr Institutet Jørgen Peder Steffensen torsdag den 21. marts kl. 17-18. Læs mere om arrangementet på Facebook.

Tilbage