Open Air filmvisning Golden Days: This Ain't California

This ain't California © Harald Schmitt

Ma, 16.09.2019

19:30

Videomøllen

OBS, ny dato: Pga. vejret finder arrangementet sted den 16. september 2019.

Kom til udendørs filmvisning med popcorn og kulørte lamper på Videomøllens hyggelige asfaltplet på Ravnsborggade, hvor lokale skatere vil vise os deres bedste skate-tricks inden visningen.

I 80’ernes Østberlin suser en flok unge gennem byens betonjungle på hjemmebyggede skateboards, mens de dokumenterer hverdagens op- og nedture på smalfilm. Gennem denne charmerende mockumentary fra 2011 af Marten Persiel gives et forfriskende og overraskende indblik i et stykke nyere tysk historie om en opdelt by i et opdelt Europa. 
 

This Ain’t California af Marten Persiel tager os med på en rejse tilbage til skaterkulturen i 80’ernes DDR. Her er skaterne eller ’rullebrætsløberne’, som de blev kaldt dengang, en del af den brogede subkultur, som kun få kender til i dag. Med deres skateboards skaber de sig et frirum uden for samfundets regler og konkurrencementalitet. Langhårede teenagere ruller hen over Alexanderplatz, den socialistiske mønsterrepubliks hjerte. Et sted, hvor masserne normalt samles for at fejre socialismens sejre og østberlinerne passer deres statsligt organiserede hverdag. Skaterne springer over bænke og suser ned ad Fjernsynstårnets trekantede tagramper. 

Ud over det fantastiske soundtrack og det imponerende arkivmateriale byder filmen også på den rørende historie om venskabet mellem tre unge rebeller på rullebrætter.

Filmen vises i samarbejde med Golden Days, Goethe-Institut Dänemark og Videomøllen.
 

Tilbage