Filmvisning i kirken Golden Days: Der Himmel über Berlin

Himlen over Berlin © Wim Wenders Stiftung - Argos Films

Lø, 14.09.2019

21:00 - 23:00

Vor Frue Kirke

Helligånd og filmisk himmelflugt går op i en højere enhed på denne aften, når Vor Frue Kirke og Goethe-Instituttet inviterer til aftenvisning i kirkens smukke, hvælvede loftsrum, mens publikum ligger på lange polstrede bænke omgivet af Thorvaldsens smukke marmorstatuer og storladen kirkearkitektur.

Med Himlen over Berlin skabte Wim Wenders et af 1980’ernes absolutte filmiske hovedværker, der indkapslede den mørkromantiske Zeitgeist. I filmen iagttager to trenchcoat-klædte skytsengle Berlin og dens befolkning i smukke sort-hvide billeder fra byens hustage. Filmen vises i Vor Frue Kirke på lørdag den 14. september kl. 21 - der er fri entré og tilmelding er ikke påkrævet.
 

Tilbage