Samtale RESA RECAP: Eva Meyer-Keller

Fotografi af Eva Meyer-Keller © Rhonda Repotente

To, 19.09.2019 -
Fr, 20.09.2019

20:00 - 21:30

Medicinsk Museion

I et helt år har den tyske kunstner Eva Meyer-Keller været artist-in-residence hos Dansehallerne, hvor hun indgik i RESA programmet – Residency for Exchange and Sustainability in the Arts. Eva Meyer-Keller arbejder i spændingsfeltet mellem ​​koreografi, performance og billedkunst og er fascineret af naturvidenskaben og tværfaglige tilgange. Hendes kunst udmærker sig ved en omhyggelig opmærksomhed på detaljer, og hun inddrager ofte dagligdags genstande fra omgivelserne, ting, hun finder hjemme, i supermarkedet eller i værktøjsskuret.
 
Eva Meyer-Keller vil nu sammen med sin researchpartner Ilya Noé forsøge at kortlægge de forskellige mønstre, der tegner sig efter det sidste års arbejde. Eva Meyer-Keller har inddraget naturvidenskaben i sit kunstneriske arbejde, og det er derfor helt naturligt at resultaterne fra hendes arbejde nu kan opleves på Medicinsk Museion. Tag med og få en særlig aften med indsigt i en kunstners research og kunstneriske udvikling i smukke og inspirerende naturvidenskabelige omgivelser.

Til hver aften har Eva Meyer-Keller inviteret to særligt udvalgte, medvirkende gæster.

Torsdag 19. september 2019: Jens Hauser (DE/FR/DK)
Fredag 20. september 2019: Efva Lilja (SE)
 

Tilbage