Teaterforestilling Aflyst: 1945 – Historien om en flugt

Teater Nordkraft: 1945 - Historien om en flugt © Teater Nordkraft

To, 27.02.2020 -
Ti, 17.03.2020

Teater Nordkraft

Nyt teaterstykke om en overset del af den dansk-tyske historie

Pga. den aktuelle situation er arrangementet aflyst. Flere informationer finder du her:


Teater Nordkraft slår dørene op til en helt ny forestilling om de ca. 40.000 tyske flygtninge, mest kvinder og børn, der var interneret i lejre i og omkring Aalborg fra 1945-49. Manuskriptet står den tyske forfatter og dramatiker Nis-Momme Stockmann for, som har en relevant baggrund med en opvækst i det danske mindretal syd for grænsen. Forestillingen henvender sig både til unge og voksne.

Teateret arbejder sammen med lokale historikere og museer om at grave historierne om de tyske flygtninge frem, som i vinteren ’44-’45 blev evakueret til Danmark i sikkerhed for den sovjetiske hær. De levede under kummerlige forhold i lejrene, hvor mange også døde, og kontakt til omverdenen var strengt forbudt. Det til trods fandt mennesker hinanden gennem pigtrådshegnet, og det er også disse fortællinger, stykket ønsker at videregive.

Et ukendt stykke dansk historie drages her frem i lyset og udfordrer det sædvanlige billede af den dansk-tyske relation. Samtidig er ambitionen at minde om den forbilledlige og positive udvikling i forholdet mellem Danmark og Tyskland og ikke mindst perspektivere nutidens flygtningesituation.

Teater Nordkraft er et af Danmarks toneangivende teatre, som præsenterer ny og udfordrende scenekunst på tværs af genrer, nationalitet og alder i samarbejde med de bedste danske og udenlandske scenekunstnere.

Projektet er et af ti vinderprojekter fra vores Open Call, som vi udsendte i foråret 2019. Fagfolk fra den kreative verden, forsknings- og uddannelsesområdet blev her opfordret til at byde ind med større kulturprojekter, der også har fokus på dansk-tysk samarbejde.
 

Tilbage