Film & Debat CPH PIX – WEEKEND: System Crasher

Nora Fingscheidt: System Crasher © Systemsprenger af Nora Fingscheidt

To, 14.11.2019 -
Sø, 17.11.2019

Grand Teatret

Hun er lille, men farlig. Ni-årige Benni skriger på kærlighed med en utæmmet vild energi, der er ved at få hele det diagnosticerende velfærdssamfund til at opgive hende. Men hvor svært kan det være at elske et barn? Det spørger instruktøren Nora Fingscheidt om i sit tankevækkende og stærkt gribende drama, der sikrede hende en Sølvbjørn på årets filmfestival i Berlin.
 
Efter visningen den 17. november i Grand Teatret kan du møde forskningschef for TrygFonden, Anders Hede, næstformand for Socialpædagogerne, Verne Petersen, og seniorforsker for VIVE, Jill Mehlbye, i en debat, modereret af Zetlands samfundsskribent Sidsel Hoe. Sammen vil de diskutere, hvordan vi bedst muligt tager hånd om de børn, der har brug for særlig opmærksomhed, i et højspecialiseret behandlersamfund.
 
Instruktør Nora Fingscheidt arbejdede på en dokumentar om udsatte kvinder, da hun første gang stødte på den uofficielle term ‘systemsprænger’. Termen dækker over de unge, der bliver opgivet af det ene behandlingstilbud efter det andet. Hun mødte blandt andet en 11-årige dreng, som havde været anbragt på 52 institutioner, og hendes research førte til portrættet af Benni i Fingscheidts første spillefilm.
 

Tilbage