Grand Tour

Grand Tour - Europæisk og dansk lyrik Jan Wagner © Nadine Kunath; Ulrike Almut Sandig © Dirk Skiba; Peter Urban Halle © Françoise Hynek

Lø, 26.09.2020

15:00 - 16:30

Godsbanen

Europæisk og dansk lyrik

Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung har for nylig udgivet to imponerende antologier om lyrik. Grand Tour. Reisen durch die junge Lyrik Europas er en samling om ung europæisk lyrik og består af ca. 700 digte fra hele Europa. Antologien er samlet af de to lyrikere Jan Wagner (DE) og Federico Italiano (I).
Licht überm Land er en antologi om dansk lyrik fra middelalderen og frem til i dag og er tosproget. Den er samlet og oversat af Peter Urban-Halle og Henning Vangsgaard.
Begge antologier vil være udgangspunkt for en samtale mellem de tyske lyrikere Ulrike Almut Sandig og Jan Wagner samt oversætter og litteraturkiritker Peter Urban-Halle. Samtalen bliver modereret af lektor og forfatter Søren R. Fauth. Det bliver en tour de force, når de både vil tale om tysk og dansk lyrik sat i en europæisk kontekst.
 
Arrangementet er en del af Det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020 og et samarbejde med Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung.

I samarbejde med Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung afholder Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København arrangementet Europe in Poems, læs mere her: https://louisiana.dk/event/europe-in-poems/

Arrangementet er gratis, men tilmelding er påkrævet. Antallet af pladser er begrænset. Tilmeld dig gerne på Billetto.

Ulrike Almut Sandig

Ulrike Almut Sandig er lyriker og performer. Flere af hendes digte er blevet filmatiseret, og hun har modtaget en lang række priser, herunder Leonce-und-Lena-Preis i 2009. Hun skriver derudover fortællinger, lydbøger og hørespil.
 

Jan Wagner
 
Jan Wagner er lyriker, oversætter, essayist og kritiker. I 2017 modtog han den meget anerkendte Georg-Büchner-Preis. Han er medudgiver af antologien Grand Tour. Reisen durch die junge Lyrik Europas og medlem af Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung.
 

Peter Urban-Halle
 
Peter Urban-Halle arbejder som litteraturkritiker og oversætter (især fra dansk). I 2000 modtog han Deutscher Jugendliteraturpreis og i 2013 Dänischer Übersetzerpreis. Han er medudgiver af antologien Licht überm Land med dansk lyrik i tysk oversættelse.

Tilbage