Fotofestival Ute Behrend - Back to Nature

Ute Behrends værk Lampshade with Feathers, en foto af et objekt som ligner et lampeskærm af fjer, som ligger på en eng. © Ute Behrend

To, 03.06.2021 -
On, 30.06.2021

København, Sydsverige

Copenhagen Photo Festival

Nordens største fotofestival, Copenhagen Photo Festival, løber i år for 11. gang af stablen. Som noget nyt forvandler festivalen Refshaleøen til en udstillingspark fyldt med det bedste inden for fotokunst. Udstillingsparken kombinerer kunstoplevelsen med sociale arrangementer, performances og musik.
 
En essentiel del af Copenhagen Photo Festival er de seks soloudstillinger, og her kan man glæde sig til at se og opleve fotografen Ute Behrends helt særlige univers, hvor hun på overraskende og legende vis forbinder natur og kultur. Med en kunstnerisk tilgang til naturen overfører Ute Behrend almindelige hverdagsgenstande, efterligninger af planter, sten og dyr til en mark, en eng eller et blomsterbed. Når man ser nærmere efter, ser objekterne ud som "androider", der har udviklet selvtillid. De bliver et symbol på "det, der er tilbage", når alt andet er ødelagt. Hør kunstneren selv introducere sin udstilling og fortælle om sine inspirationskilder i videoen SOLO ARTIST 2021.

Foruden udstillingerne og aktiviteterne i festivalcentrummet på Refshaleøen fra den 3. -13. juni, tæller programmet også udstillinger på museer, gallerier, kunsthaller, anerkendte fotoskoler i både København og Sydsverige helt frem til den 30. juni.

Tilbage