Teaterforestilling PRIDE: Falk Richter

Animerede mennesker i farverige toner som står tæt med overskriften PRIDE © Det Kgl. Teater

To, 19.08.2021 -
Lø, 25.09.2021

Det Kongelige Teater

Med PRIDE inviterer Det Kongelige Teater til fejring af retten til at være lige den, man er, når København er vært for WorldPriden, Copenhagen 21.

Stolthed og skam er følelser, der knytter sig til det at være den, man er, og turde vise det. Den internationalt anerkendte tyske dramatiker og instruktør, Falk Richter, sætter fokus på de følelser set i et LGBTIQ+-perspektiv i sin nye, internationale forestilling på Skuespilhusets Store Scene.
 
Et ensemble af internationale LGBTIQ+ dansere, skuespillere og performere fra fem lande skaber sammen med Falk Richter en forestilling, som berører de personlige erfaringer, der knytter sig til at være LGBTIQ+ person i dag. Hvad har vi opnået? Hvad har vi lagt bag os? Hvad vil fremtiden bringe? De medvirkende deler deres erfaring og personlige historier, deres stolthed over den opnåede frihed og skammen over den fortsatte undertrykkelse. De fortæller historier om transformationen, om tilkæmpede og udlevede utopier og om deres drømme om en verden, hvor alle kan være fri og føle sig sikre.
 
PRIDE er en tværkunstnerisk forestilling med dans, teater, sang, musik og video, som med stolthed fejrer mangfoldigheden og det at høre til.
 
Forestillingen opføres på engelsk med danske overtitler og anbefales fra 15 år.
 
PRIDE er støttet af Goethe-Institut Dänemark, Det Tyske Udenrigsministerium, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond og Nikolai og Felix Fonden. 
 
Bikubefonden støtter skuespillets kosmopolitiske identitet.

Tilbage