I I kattens hjerte undersøger Jina Khayyer, hvad det vil sige at være kvinde i Iran. Med afsæt i protesterne efter drabet på Jina Mahsa Amini udfolder hun et nuanceret billede af et land hinsides overskrifterne i nyhedsstrømmen – fuld af poesi, modstand og hemmelige frirum. Romanen fører os gennem erindringer, farver og stemmer, der fortæller om mod, og viser, hvor tæt forbundne skønhed og brutalitet kan være. Politisk og poetisk på én og samme tid.

Af Florina Evers

Hvad vil det sige at være kvinde i Iran? Det er omdrejningspunktet for Jina Khayyers romandebut Im Herzen der Katze/I kattens hjerte. Som læsere møder vi et Iran hinsides krigens overskrifter.
 
I september 2022 døde den kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini i det iranske moralpolitis varetægt. Snart fulgte en bølge af protester i hele verden. Det er her, romanen tager sin begyndelse.
 
Vores hovedperson “Jina” deler navn med den unge, modige kvinde, hvis ansigt er blevet symbolet på protestbevægelsen. Romanens Jina derimod har boet i Europa de sidste mange år. Hun sidder en søvnløs nat på sengekanten, i Sydfrankrig. Hun kan ikke vende blikket væk fra sit Instagramfeed. Hun ser de vrede mennesker i Teherans gader og mærker en dyb forbindelse til demonstranterne, som med livet som indsats kæmper for frihed. Den velkendte klang af deres råb på farsi får Jina til at tænke tilbage på sit liv i Iran.

Forfatteren tager os med på en indre rejse og fører os helt ind i kattens hjerte. Bogens titel henviser til landets silhuet, der minder om en kats. Side efter side lærer vi Irans historie at kende - og sproget farsi, som er gennemvævet af poesi. At udtrykke taknemmelighed kan siges på tyve forskellige måder. “Må dine hænder ej gøre ondt” og “Dine øjne er så lyse” er to udtryk, jeg ikke lige glemmer igen på grund af deres ynde

Forfatteren skildrer landet og dets mennesker så slående, at man næsten kan smage den bittersøde iranske citronsaft på tungen, indånde den tørre ørkenluft og dufte den krydrede kebab, der sælges overalt fra boderne på gaden. Og man ser landskabets mange farver for sig. Jina tæller dem alle: “Blod, vin, granatæble, kirsebær, rose, rubin, cinnober, terrakotta, rust, orange, safran og gentagende gange en blændende hvid; en verden af ild, sand og salt.” Denne skønhed står imidlertid i kontrast til brutaliteten hos det herskende regime. Det mærker Jina også, når hun bevæger sig gennem gaderne. Her færdes kvinder med en konstant bevidsthed om, at enhver handling, som for os europæere virker helt selvfølgelig, kan ende i vold, anholdelser eller dødsstraf.

Jinas faster, Esmat, oplevede både monarkiet under shahen og landets forandring til Den Islamiske Republik. “Politiet rev tørklædet af mig med samme brutalitet, som det i dag presses ned over hovederne på os, så vilkårligt foregår tingene her”, fortæller hun Jina. Jina antyder også, om end subtilt, at Esmat elsker kvinder – i et land, hvor der ikke engang findes et ord for det. „Delémoon jekis, our hearts are one, that's what we girls say, to say we are gay,” lærer Jina senere af sin guide Iman, som hun udvikler sarte følelser for, følelser hun kun kan give udtryk for gennem lange blikke. Iman forstår og gengælder hendes. Også deres hjerter er ét.

Jina indvies i de diskrete veje, mennesker går ad for at udleve deres frihed uden at vække opsigt. Der er boghandlere med hemmelige etager, skjulte vinplantager, løssluppenhed, musik og dans – bag lukkede døre ... Og udenfor, i støjen, kaster Jinas niece Nika, ligesom så mange andre efter drabet på Jina Mahsa Amini, sig ud i politisk aktivisme. Hun protesterer og sætter alt på spil for friheden i det land, hun elsker, hvis regering ikke møder hende med andet end had og foragt.

Netop fordi det i øjeblikket er umuligt at rejse til Iran, føles I kattens hjerte som en særlig gave. Romanen åbner både øjne og hjerte for de mennesker, der lever dér; for deres næsten ufattelige mod – især kvindernes. Det gør den til en uhyre vigtig bog, hvis man vil forstå samtiden og hædre disse modige kvinder. Politisk og poetisk på én og samme tid.


Jina Khayyer er forfatter, lyriker, maler og journalist. Hun er født i Tyskland i en iransk familie og har boet og arbejdet i Paris og i Provence siden 2006. Hun skriver for tidsskrifterne The Gentlewoman, Fantastic Man og Apartamento. Senest blev hendes digte og tegninger udstillet på Kunsthalle Baden-Baden som en del af gruppeudstillingen SEA AND FOG (2024). I kattens hjerte er hendes romandebut.