Iris Wolff
(f. 28.07.1977 i Sibiu, Rumænien) forfatter
I 1985 migrerede Iris Wolff med sin familie fra Rumænien til Tyskland. Hun har læst germanistik, religionsvidenskab samt grafik og billedkunst i Marburg an der Lahn. Hun har arbejdet ved Deutsches Literaturarchiv i Marbach og som koordinator hos Netzwerk Kulturelle Bildung i Freiburg. Hendes debutroman Halber Stein udkom i 2012. Værket Die Unschärfe der Welt, som udkom i 2020, er flere gange blevet nomineret og prisbelønnet, heriblandt Evangelischer Buchpreis (2021) og Preis der LiteraTour Nord (2021). Iris Wolff bor i Freiburg im Breisgau.