Ruth-Maria Thomas
Die schönste Version

Ruth-Maria Thomas
© Urban Zintel

Det er årets varmeste dage. Jella og Yannik nyder deres sidste dag på ferie og betragter solnedgangen, som farver alt rosa „wie das Bier mit Himbeerbrause in unseren Gläsern“. Med musik på hjernen fra det elendige coverband, som spillede under middagen, går de ned til søen for at køle deres kroppe ned.

Af Florina Evers

Trigger warning: Seksuel vold, vold i hjemmet

Der Wald hinter uns dunkel, über uns Mond, alles silberfarben, alles todesschön. Wenn du ein Moment wärst, Jella, dann wärst du dieser, flüstert Yannik, und ich muss lachen, sage: Ach, du spinnst! Kann aber nicht aufhören zu lächeln, weil es mir so gefällt.
Ruth-Maria Thomas: Die schönste Version. Rowohlt, 2024.

Denne honningsøde scene er begyndelsen på Die schönste Version, Ruth-Maria Thomas’ debutroman. Når man læser de første sider, kunne man hurtigt tro, at der er tale om en kitschet kærlighedsroman, der passer til det pastelfarvede omslag. Men omslaget viser også en sprække, gennem hvilken man kan ane ansigtet af en trist kvinde. Dette antyder en anden, knap så smuk virkelighed.

At det slår sprækker i Jella og Yanniks forhold afsløres i romanens første kapitel med titlen Tag 1, som udspiller sig på politistationen. Her sidder Jella, fuldkommen ved siden af sig selv, for at anmelde partnervold. Hun svarer mekanisk på de spørgsmål, betjenten stiller hende, for mange af dem, kender hun endnu ikke selv svaret på.

Und dann? (…) Was ist dann passiert? Ich schaue ihn an. Er hat mir die Hände um den Hals gelegt und mich gewürgt. Warum fragt er nach einem 'dann'? Der Kolibri in meiner Brust, meine gestorbene Alleswürde. Das ist dann, dann ist jetzt.
Ruth-Maria Thomas: Die schönste Version. Rowohlt, 2024.

I dagene efter overgrebet følger vi Jella i forsøget på at finde svar på, hvordan det kunne gå så vidt. Hvordan kunne den smukkeste version af et forhold blive den værst tænkelige af alle? Jella ser tilbage på sit liv, sin opvækst i en lille østtysk by, sine venskaber, de første fester og sin første gang – og på dengang hun som 21-årig lærte Yannick at kende. 

Det er aldrig offerets skyld

Die schönste Version © © Florina Evers Die schönste Version © Florina Evers
Det hele begynder med drengenes og mændenes blikke, som Jella og hendes bedste veninde konfronteres med i puberteten. En ny opmærksomhed, det at blive opfattet som “kvinde”, som begge i tidlig alder efterstræber. I dag ville man kalde det for det internaliserede mandlige blik, et begreb fra den feministiske filmteori, som står for et maskulint, seksualiseret blik, og som efterhånden også er en fast bestanddel af ordforrådet i sexismediskursen hos yngre generationer. Et eksempel, på hvordan Jella og Shelly er underlagt det mandlige blik, er deres tradition på regnvejrsdage. Her gør veninderne vindueskarmen til deres scene: de placerer hovedpuder i karmen, lægger neglelak og spiser jordbær med vaniljesukker.

Hier spielten wir in unserem selbst ausgedachten Film die Hauptrollen. Gingen Männer an unserem Fenster vorbei, stellten wir uns vor, was sie wohl von uns denken würden. Sicher fänden sie uns schön, wie wir da so anmutig saßen, unsere schlanken, nackten Beine im Schneidersitz verschränkt oder aus dem Fenster herausbaumelnd. Dass sie uns sicher begehrten, mit uns Sex haben wollten, weil wir so jung und schön waren.
Ruth-Maria Thomas: Die schönste Version. Rowohlt, 2024.

Deres opførsel virker ekstrem og måske endda arrogant, men man kan ikke bebrejde de to piger, der vokser op i en tid, hvor det handler om at behage den heteroseksuelle mand. Det er dengang, Britney Spears var populær, hvor magasinerne BravoGirl og Mädchen udgav artikler som 10 Tipps, wie du attraktiver für deinen Schwarm wirst!, Das mögen Jungs wirklich an Mädchen!, So schaffst du es, dass er dich will!. Den ustandselige kamp om at behage for at blive begæret og set, fører snart til, at Jella befinder sig i situationer, hvor mænd overskrider grænser, som aldrig skulle være overskredet. Tilbage er hjælpeløsheden og skylden: Fik hun sagt nej tydeligt nok? Kunne hendes skub tolkes legende? Og havde hun ikke også haft lårkort på?

Lignende spørgsmål stiller Jella igen i sit voksenliv efter Yanniks overgreb. Havde hun provokeret ham? Været en dårlig kæreste? Hvornår startede volden? Romanen giver ikke svar, men den detaljerede genfortælling af deres forhold, fra den honningsøde begyndelse til den bitre ende, gør det forståeligt, hvorfor Jella har svært ved at sige fra. Den mand, der lagde sine hænder om hendes hals, er den samme, der overraskede hende med bagværk på hendes biblioteksjob for at tilbringe ethvert øjeblik med hende.

I 2024 meddelte politiet, at antallet af registrerede sager om vold i hjemmet i de seneste fem år var steget med 19,5 procent. Tallene gør romanen så meget desto mere relevant. For selv om de overvældende tal er svære at forstå, har Ruth-Maria Thomas med Die schönste Version skrevet en historie, som gør det forståeligt, hvad der i sidste ende altid vil være sandt: Det er aldrig offerets skyld. Skylden ligger altid hos gerningsmanden.

Ruth-Maria Thomas, (f. 1993) er vokset op i Cottbus. Ved siden af sine studier ved Deutsches Literaturinstitut Leipzig har hun arbejdet i børne- og ungdomsforsorgen. Thomas er medstifter af det erotiske litteraturtidsskrift Hot Topic!. I 2022 var hun finalist i Open Mike-konkurrencen. I sit litterære arbejde, som både udgives i radioen og i litteraturmagasiner, har hun særligt beskæftiget sig med faldgruberne i den kvindelige socialisering. Blandt hendes seneste udgivelser er novellerne Glitzer (DAS GRAMM, 2023) og wie ich frau bin (SuKuLTuR, 2023).

Top