Virkeligheden slår revner
Årsrække
Filmrækken Virkeligheden slår revner helliger sig øjeblikkene, hvor realitetens skrøbelige konstruktion bringes ud af balancen. Den præsenterer film, som leger med surrealismens indtog i en øjensynlig rammesat virkelighed: den bevidste irritation af publikum bliver til et stilistisk virkemiddel og brudet bliver til en dramaturgisk markering og åbner op for uanede rum til leg.
Hvad er overhovedet virkeligt? Som medie og kunstform har filmen siden dens begyndelse bevæget sig mellem virkelighed og fiktion. Denne dualitet rækker ud over den for længst opløste grænse mellem spillefilm og dokumentarfilm. Legen med forstillelse og virkelighed finder især anvendelse i spillefilmens fortælleform – at bedrage tilskuerne bliver et bærende element af spænding, til udtryk for figurernes sjælelige tilstand eller til en filmisk selvrefleksion. Ligesom effekterne er også filmens midler til at skabe forvirring nær uudtømmelig: på det narrative område gennem fx utilregnelige fortællerfigurer, gennem brud i lineariteten, målrettede udeladelser eller særlige formelle greb. Desuden har diskussionen med kunstig intelligens for længst bevæget sig ud over science fiction-genren og allerede velkendte motiver og figurer. Brud på virkeligheden bliver udgangspunkt for forskellige teoretiske refleksioner og en uventet mangesidet filmproduktion, ofte hinsides klart definerede genregrænser.
Filmrækken Virkeligheden slår revner helliger sig de øjeblikke, hvor realitetens skrøbelige konstruktion begynder at vakle. Rækken præsenterer film, som leger med subjektive perspektiver, skævvridninger af tid og rum samt surreale øjeblikke. På indholdssiden spænder spektret fra fragmenterede identiteter over psykologiske mekanismer, kollektive fejltagelser til moderne eventyr. Formelt kommer dette til udtryk i mockumentaries, et surrealistisk billedsprog og en fortælleform, der bevidst forstyrrer. Forstyrrelsen i sig selv bliver til et stilistisk virkemiddel og bruddet til en dramaturgisk markering.