Julia von Lucadou
Tick Tack

Hvorfor finder selv de vildeste konspirationsteorier og ideologier overbeviste tilhængere? Hvordan kan videnskab og fakta træde så langt i baggrunden for så mange mennesker? Dette spørgsmål har man i stigende grad måttet stille sig selv de sidste to år, når tusindvis af mennesker trods øgede smittetal finder sammen om de såkaldte Querdenker-demonstrationer og protesterer mod regeringens coronarestriktioner. 

Af Florina Evers

TW [trigger warning]: Selvmord, cybermobning 

Tick Tack, den tyske forfatter Julia von Lucadous anden roman, erstatter den målløse hovedrysten med to mulige svar, som ganske vist er fiktive, men bestemt ikke mindre troværdige af den grund. Ud fra den 15-årige Almette og den 26-årige Jos synsvinkel, alle deres kapitler er skrevet helt i greentext-format (en bestemt form for storytelling fra internettet), fortælles der en radikaliseringshistorie fra coronatiden. Tempofyldt, underholdende og topaktuel.  

Romanen begynder med en terapitime, som finder sted, fordi Almette har forsøgt at begå selvmord. Hun har endda bekendtgjort det på den platform, hvor hun føler sig tryg – TikTok. Ingen reagerer, men hun bliver alligevel reddet fra togskinnerne på Hansastation Köln. Og nu: „Tera-fucking-pi, tredje gang“.  

Som denne indledning (samt romanens titel) antyder, spiller TikTok en central rolle for hovedpersonen Almette, kaldet “Mette”. Dér hedder hun saycheese, har over 10.000 følgere og hele 252.300 likes. De høje tal skyldes først og fremmest hendes afskedsvideo, som efterfølgende fik overraskende mange visninger. For at beholde følgerne forsøger Mette at spille på målgruppen “selvmordsfan” og poster derfor videoer af sin “pukkelryggede terapeut”. Endnu bedre ville det dog være med et husdyr med “star quality”. Tanker som disse lader hurtigt læseren forstå, hvor stort Mettes ønske er om at være afholdt og accepteret. Allerhelst ville man råbe til hende gennem bogens sider, at likes ikke er en erstatning. Mettes dårlige forhold til sine forældre gør hendes situation endnu mere håbløs. Selv om de giver udtryk for, at de bare vil hjælpe hende med terapien efter hendes selvmordsforsøg, mærkes deres anden intention tydeligt: Deres drøm om en mønsterdatter, som ud over sin høje begavelse også ser fantastisk ud. Denne ønskeforestilling kan og vil Mette ikke presses ind i. Heller ikke årskortet til det lokale zumba-fitnesscenter fra forældrene kan ændre på det. Faktisk virker det, som om Mettes forældre har mistet enhver tilknytning til hende. Deres uudtalte længsel efter en datter, som er anderledes end Mette – mere ukompliceret, slankere, mere medgørlig – skinner igennem ethvert forsøg på tilnærmelse og forvandler dem til gift for Mette.  

Heller ikke den 26-årige Joshua, kaldet Jo, har et særlig godt forhold til sine forældre. Opvæksten med en voldelig far og en idealistisk mor, som har iscenesat sin ‘happy end’ med sin nye familie, har sat sine spor. Jo er lige blevet smidt ud af universitetet og må flytte hjem til sin mor igen. Dér forskanser han sig i sit mørke værelse og lader sin vrede på verden få frit løb på internettets dark web. Da han møder Mette i opgangen, genkender han hende fra hendes selvmordsvideo, og i hendes vrede, lidt naive væremåde ser han straks den perfekte forsøgskanin for sine stadigt mere radikale tanker.   Mette, som er smigret over opmærksomheden fra den 10 år ældre mand, indlader sig med ham. Og eftersom Yāgmur, hendes bedste veninde og “blodsøster”, har forelsket sig i den langbenede Sve og ikke har tid til hende mere, har Mette heller ikke længere nogen grund til at holde sig tilbage. Sammen med Jo begynder hun at lave videoer, som bliver mere og mere radikale, overskrider grænser, og som til sidst bevirker, at Mette trods topkarakterer bliver suspenderet fra sin trendy privatskole. Hun får dog flere og flere følgere, og hendes likes antager umålelige højder. Hun bliver også en del af Querdenker-bevægelsen, som ligeledes raser mod ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder. Jo iscenesætter hende som “Greta”. Ung, modig og med meget bramfri budskaber, som hun giver uden mundbind. Men i pandemisommeren 2020 får hun en besked, som ændrer alt, og som endelig får Mette til at se kritisk på sin egen adfærd. 

De konstante skift mellem synsviklerne skaber en utrolig spændingsintensitet. Især greentext-passagerne set fra Jos synsvinkel er så uhyggeligt autentiske, at man næsten får kvalme af hans incel-nonsens. Moren bliver til et “moderdyr”, hendes nye kæreste til “sexrobot”, og Mette til “soldat”, “landhval” eller “tønde”, alt efter hvilket humør Jo er i. I modsætning til det ydmygende vulgære sprog står de få scener, hvor man hører mere om Jos sårbare side. Også han bærer på en dyb fortvivlelse og vrede, som har brug for en ventil for ikke at overmande ham helt. 

Romanen Tick Tack havde samme effekt på mig, som den platform, det hele handler om: Den er en ordentlig mundfuld. Men når man først er kommet ind i bogen, følger man Mette i tykt og tyndt. Hun bliver til den lillesøster, som man griber om skuldrene og vil ruske til fornuft. Og da situationen spidser til i slutningen af romanen, bliver man stolt, fordi hun selv fik styr på tingene.  

Julia von Lucadou, født 1982 i Heidelberg, er filmforsker. Hun har arbejdet som instruktørassistent, TV-redaktør og simuleringsspatient. Hendes første roman Die Hochhausspringerin (2018) blev shortlistet til Schweizer Buchpreis og blev hædret med Schweizer Literaturpreis.