Goethe-Zertifikat B1 er en tyskeksamen for unge og voksne. Bestået eksamen dokumenterer solide sproglige færdigheder på B1-niveau i henhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR).

  • Sprogligt bevis til opholdstilladelse eller statsborgerskab
  • Hverdag, arbejde og studier i Tyskland
  • Officielt og internationalt anerkendt certifikat

Der er i øjeblikket ingen eksamensdatoer tilgængelige. Kontakt os venligst for yderligere information.

De forskellige moduler

Goethe-Zertifikat B1 består af modulerne lytte, læse, skrive og tale (mundtlig pareksamen).
Det giver fuld fleksibilitet: De fire eksamensmoduler kan gennemføres individuelt, i kombination eller samlet. Eksamenen er standardiseret og gældende på verdensplan.
Denne eksamen er blevet udviklet af Goethe-Instituttet i samarbejde med Universität Freiburg/Schweiz og Österreichisches Sprachdiplom Deutsch (ÖSD). Eksamenen tilbydes i hele verden under betegnelserne Goethe-Zertifikat B1 henholdsvis ÖSD-Zertifikat B1.

  • Lytte

    Varighed: 40 minutter

    Du hører meddelelser, korte oplæg, informelle samtaler og diskussioner fra radioen. Du kan udlede hovedbudskaberne og vigtige detaljer.

  • Læse

    Varighed: 65 minutter

    Du læser blogindlæg, mails, avisartikler, annoncer og skriftlige instrukser. Du kan udlede de grundlæggende oplysninger, vigtige detaljer samt synspunkter og meninger.

  • Skrive

    Varighed: 60 minutter

    Du skriver personlige og formelle mails eller breve og giver din mening til kende på skrift gennem et forumindlæg.

  • Tale

    Varighed: 15 minutter

    Du planlægger noget med din samtalepartner. Du reagerer på spørgsmål, giver udtryk for dine holdninger og kommer med forslag. Du præsenterer et aktuelt emne uden brug af noter og besvarer spørgsmål.

Yderligere informationer

Ved at bestå eksamen viser du, at du ...

  • kan forstå centrale informationer, når der tales et tydeligt standardsprog, og emnet drejer sig om hverdagsemner som arbejde, skole eller fritid;

  • kan udtrykke dig i enkle formuleringer, struktureret og målrettet om velkendte emner, drømme og mål samt give begrundelser og forklaringer;

  • kan forstå ukomplicerede fagtekster om personlige interesser og egen fagområde.

Forudsætninger

Goethe-Zertifikat B1 er en tyskeksamen for unge og voksne.
Goethe-Instituttets eksamener er åbne for alle interesserede og kan aflægges uafhængigt af alder og statsborgerskab.

  • Vi anbefaler Goethe-Zertifikat B1 til unge fra 12 år.

  • Vi anbefaler Goethe-Zertifikat B1 til voksne fra 16 år.

  • Goethe-Zertifikat B1 forudsætter sproglige færdigheder på tredje niveau (B1) i henhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR).

  • For at opnå dette niveau skal du - afhængigt af dine forkundskaber og læringsforudsætninger - have 350 til 650 undervisningstimer à 45 minutter.

Eksamensforberedelse

Online eksamensforberedelse

Online eksamensforberedelse

Gratis øvelsesmateriale til din eksamensforberedelse: online, interaktivt og tilgængeligt for personer med funktionsnedsættelse.

En ung kvinde studerer online på sin bærbare computer. Hun sidder behageligt med benene over kors på gulvet. Hun læner sig op ad en sofa. Bøger og løse arbejdsark ligger spredt på gulvet. Foran hende står et papkrus med kaffe.

Ofte stillede spørgsmål

Steder for afholdelse af eksamen

Kontakt os gerne ved spørgsmål.