Clara Leinemann
Gelbe Monster
En antihelt på vej tilbage til livet. Nådesløs, indlevende og uden nemme svar skildrer Clara Leinemann historien om Charlie og Valentin. Det, der begynder som et eventyr, overskygges efterhånden af Charlis vrede og vold. Hvad sker der, når kvinden er gerningsmanden?
Af Florina Evers
Vold i hjemmet er et tema, der i de senere år har sat sit tydelige præg på mange tyske samtidsromaner og understreges af den dystre statistik: I 2024 blev der i Tyskland registreret 265.942 tilfælde af vold i hjemmet, det højeste antal til dato. I 70 % af tilfældene var ofrene kvinder (Kilde: Bundeslagebild Häusliche Gewalt 2024, Bundeskriminalamt).
I Gelbe Monster, Clara Leinemanns debutroman, er det imidlertid en kvinde, der står bag overgrebene. Selvom romanen eksplicit skildrer kvindelig vold mod en mand, falder den ikke i "not all men-fælden", som ofte bruges som anledning til at fremhæve mænd som ofre. I stedet tegner forfatteren på knap 200 sider et indlevende, om end nådesløst portræt af en antihelt, der må ramme bunden, før hun kan finde fodfæste igen.
Offer eller voldsudøver?
Med metroen gennem Kølns bymidte er Charlie, som er matematikstuderende på vej til et antiaggressionsseminar. Men i dette øjeblik ligner hun snarere selv et offer: et blåt øje, som hun har forsøgt at kamuflere med makeup, og en hånd i skødet, der stadig dunker af smerte. Allerede i romanens indledende scener bliver den uklare grænse mellem offer og gerningsperson tydelig på subtil vis, som så ofte kendetegner voldstilfælde mod kvinder. Nysgerrigheden efter at vide, hvad der er sket, driver læseren videre gennem den fængslende historie. Jeg blev grebet af Charlies og Valentins historie, som er som taget ud af en Hollywood-film.»Gibst du mir deine Nummer?«, fragte er. Ein Sprung, Überschlag, Sprung, Salto, Pirouette, Stand, die Arme hoch, den Kopf erhoben, das Publikum klatscht, die Jury nickt zufrieden. Sie tippte ihre Nummer in sein Handy, und als sie es ihm zurück-gab, berührten sich ihre Finger, und es war magisch.
Charlie wollte nahezu alle Frauen sein, die sie sah, nur nicht sie selbst; ihr Selbst war faul, hässlich und schaffte es nicht mal, das Pfand wegzubringen.
Man kunne altså være tilbøjelig til at hade Charlie og tage afstand fra hende, og i en mindre nuanceret roman, havde det nok også været tilfældet. Men det lykkes Leinemann at føre læseren så tæt på Charlie, at man ser mennesket i hende frem for monstret. Vi forstår, at hun ikke er i stand til at handle anderledes i skænderierne, at hun er fanget i sin egen hud og siger ting, som hun på et senere tidspunkt fortryder eller fortrænger. Langsomt forskydes hendes virkelighedssans på en skadelig måde. En adfærd, som hun først senere i terapi og gennem mødet med de øvrige deltagere på antiaggressionsseminaret, bliver bevidst om.
Fortidens sår
Gennem en enkelt sætning i romanen, som jeg læser som en nøglesætning, bliver det tydeligt, hvad der kunne være en mulig forklaring på Charlies adfærd. Efter et særlig hårdt terapimøde, hvor en mor taler om den vold, hun har udsat sin egen datter for, bryder Charlie sammen. I hendes hoved kører hendes egen mors ord på repeat: »Du hässliches, dummes Stück.« En antydning om en voldsspiral med rødder i Charlies barndom, som har efterladt dybe sår. Faktisk kunne jeg godt have ønsket mig, at bogen havde været længere, forbedre at kunne sætte mig ind i de komplekse figurer. Forfatteren skriver så genialt godt og realistisk, at det ville have været en berigelse.
På den anden side er det måske netop romanens beskedne omfang, der gør, at Gelbe Monster hæfter sig så godt fast i hukommelsen. Kogt ned til det væsentlige fortæller den nådesløst og kortfattet om et giftigt forhold, der begynder sukkersødt og ender i en eksplosion, hvis ekko runger længe efter.
Clara Leinemann, født i 1994 i Køln, har læst kreativ skrivning i Hildesheim og skriver prosa, dramatik og hørespil. Hendes prisbelønnede teaterstykke Buddeln er blevet opført flere steder i Tyskland og i Holland i oversættelse. For sit forfatterskab har hun modtaget flere priser og legater, heriblandt Berliner Senatsstipendium og et arbejdsstipendium tilknyttet Fritz-Hüser-Institut für Literatur und Arbeit. Leinemann bor i Berlin.