Tyske spor i København

Vores interaktive app fører dine elever gennem Indre København på sporet af det tyske sprog og kultur – samtidig med, at de styrker deres tyskkompetencer. Forløbet egner sig bedst til elever, som minimum er på A2-niveau.
  • Et brugervenligt spil

    Brug den interaktive app på mobile enheder og gå på opdagelse i de tyske spor i Indre København, mens du træner dit tysk.

    Grafik af to talende mennesker og en taleboble

  • Ud af klasselokalet

    Spillet formidler det tyske sprog aktivt udenfor klasselokalet. Eleverne har mulighed for at øve deres tale- og læsefærdigheder og får samtidig et indblik i de kulturelle forbindelser mellem Tyskland og Danmark.

    Grafik af to grublende mennesker og en taleboble med et spørgsmålstegn i

  • Leg, lær og vind

    Når spillet er afsluttet, deles gruppernes resultater, og vinderne kan nu kåres. Efter aftale kan turen rundes af med et besøg på Goethe-Instituttet.

    Grafik af en præmieroset (førstepladsen)

Hvad venter dig og din klasse?

En hånd, der holder en telefon i en sidegade © Goethe-Institut Dänemark


Eleverne går sammen i grupper på opdagelse i Indre København med appen. Turen varer ca. 90–120 minutter og begynder og slutter ved Goethe-Instituttet på Frederiksborggade 1.

Undervejs løser grupperne forskellige opgaver og får point for hvert rigtige svar. Gruppen med flest point vinder. Læreren kan følge med i pointstillingen – grupperne skal blot dele deres resultater med gruppenavn i appen.

 

Sådan fungerer det

Download appen

Alle grupper skal bruge en smartphone eller en tablet og installere appen Actionbound. Appen er gratis og kan hentes i App Store (iOS) og Google Play (Android).

Scan QR-kode

Alle grupper scanner QR-koden i appen eller følger linket.   

QR-Code zur App, Zeichnung von einem Finder, der auf das Actionboundsymbol klickt, Zeichnung von einem Finger, der auf einem Telefon mit der geöffneten App auf einen QR-Code klickt. © Actionbound

 

Så er vi i gang!

Appen fører holdene gennem Indre By og alle aktiviteter. Husk: Hvis mobilen ikke har internetadgang, skal materialet downloades i appen på forhånd. God fornøjelse med turen!

Kontakt

Har du spørgsmål? Skriv til 

bildung-nordeuropa@goethe.de