|

Kl. 22:00

KLANG Festival

Musikfestival|Sebastian Berweck: THE MINIMOOG PROJECT

  • Musikhuset København, København V

Sebastian Berweck am Minimoog Moog ©SebastianBerweck

Lyden af Minimoog synthesizeren hører til blandt de mest ikoniske og umiddelbart genkendelige lyde i musikhistorien. Arketypen for alle elektroniske keyboards har en varm, blød og støvet lyd, der på én gang er både nostalgisk og futuristisk. Alligevel har Minimoogen aldrig opnået en central plads inden for den klassiske musik. Det forsøger pianist og performer Sebastian Berweck at gøre op med gennem sit Minimoog Project, en koncertserie, der hylder Minimoogens uendelige muligheder og udforsker dens position i ny kompositionsmusik.

Sammen med Goethe-Instituttet har Klang Copenhagen Avantgarde Music Festival inviteret Sebastian Berweck til København for at præsentere sit Minimoog Project ved en koncert i Musikhuset. Aftenens program byder på flere værker, der er skrevet specielt til Sebastian Berweck og uropføres på festivalen. Herunder komponisten og theremin-spilleren Dorit Chryslers værk Fracture 22 for theremin og Minimoog:

Dorit Chrysler: Fracture 22, for theremin og Minimoog (2022, uropførelse)
Kirstine Lindemann: TRIO, for to performere, kontaktmikrofoner, vocoders og Minimoog (2022, Uropførelse)
Laurie Spiegel: The Unquestioned Answer, version for Minimoog af Sebastian Berweck (1974)
Misha Cvijovic: Iktuarspok, version for Minimoog solo (2020, uropførelse)
Juan David Perez: Abstraco Model - Ducil Artefacto, for Minimoog (2020, uropførelse)

KLANG Festivalen er Danmarks største festival for samtidsmusik, og den tiltrækker årligt en mangfoldighed af udenlandske og danske ensembler og solister. Se hele festivalprogrammet på festivalens hjemmeside.