|

Kl. 19:00-20:30

Meet the Author med Jakob Hein

Forfattersamtale|Vi taler med forfatteren om hans roman "Wie Grischa mit einer verwegenen Idee beinahe den Weltfrieden auslöste"

Forfatteren Jakob Hein sidder på en bænk, i baggrunden ses en kornmark. © Susanne Schleyer

Forfatteren Jakob Hein sidder på en bænk, i baggrunden ses en kornmark. © Susanne Schleyer

I Jakob Heins satiriske roman Wie Grischa mit einer verwegenen Idee beinahe den Weltfrieden auslöste havner den unge DDR-bureaukrat Grischa Tannberg i et grotesk politisk eventyr i begyndelsen af 1980’erne. Den ellers generte medarbejder i den planøkonomiske kommission udtænker mod al forventning en uortodoks redningsplan for den vaklende DDR-økonomi, der sættes i værk gennem et statsstøttet cannabiseksperiment i Afghanistan. Hein knytter dette absurde udgangspunkt sammen med en virkelig historisk begivenhed og formår at skabe en humoristisk og rammende fortælling, der bevidst sætter tingene på spidsen.

Vi glæder os til i marts at kunne byde forfatteren velkommen i Meet the Author, hvor han vil præsentere sin bog i samtale med Dorine Schellens, som er adjunkt ved Leiden Universitet. Arrangementet finder sted online og foregår på tysk.

Wie Grischa mit einer verwegenen Idee beinahe den Weltfrieden auslöste

At Grischa, den ellers sky medarbejder i plankommissionen, skulle nære subversive tilbøjeligheder, havde ingen set komme, mindst af alt hans chef. At det lige netop var ham, som skulle udtænke den absolut geniale plan for hvordan deres forfaldne foretagende kunne få adgang til en ny og overraskende sprudlende pengekilde. Selvom "foretagende” i dette tilfælde er lig med et helt land.  
Forbløffelsen er ikke kun forbeholdt Grischas chef, men fortsætter hos en hel række gråhårede ministre i centralkomiteen. Den største overraskelse får dog Vestberlins politichef kort efter, da planen fører til tumultlignende tilstande ved grænseovergangen Invalidenstraße og det endda på den forkerte (!) side af grænsen. Hundredvis af unge mennesker ønsker at krydse grænsen til Øst, som var der magi på spil. Da det falder regeringen i Bonn for ører, bliver situationen sprængfarlig. Men så får Vesttyskland et tilbud af Østtyskland, som de ikke kan afslå. 
 
Textquelle: © Galiani 
 

  • Jakob Hein, født i 1971 i Leipzig, har siden 1972 boet med sin familie i Berlin, hvor han arbejder som psykiater. Siden 1998 har han været medlem af Reformbühne Heim und Welt i Berlin. Hein har udgivet 17 bøger, herunder Mein erstes T-Shirt (2001), Vielleicht ist es sogar schön (2004), Herr Jensen steigt aus (2006), Wurst und Wahn (2011), Kaltes Wasser (2016) og Die Orient-Mission des Leutnant Stern (2018).  
     

  • Dorine Schellens er adjunkt ved Leiden Universitet og beskæftiger sig med russisk og tysk litteratur og kultur i samtiden. Hendes forskning kredser især om receptionen af sensovjetisk russisk kunst i Europa, samt russisk protestkunst og kulturteori. Aktuelt undersøger hun forestillingen om (alternative) fremtidsscenarier i russisk og østtysk litteratur og kunst. Schellens er desuden et aktivt medlem af det akademiske solidaritetsnetværk ”The University of New Europe”, som støtter studerende, forskere og kulturskabere, som er udsat for fare som følge af Ruslands krig i Ukraine.  

  • Elsker du bøger og leder efter nyt læsestof? Meet the Author præsenterer aktuelle tysksprogede bøger, lige fra debuter over bestsellere til fortællende faglitteratur.
    Mød forfatterne og bliv klogere på, hvordan deres historier bliver til, og hvad der bevæger dem. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Tilmeld dig via linket, og så ses vi online!