Coming Out (1989)

Film|Månedens film på Film ab! – se filmen gratis på vores streamingplatform Goethe on Demand

  • Online Online

  • Sprog Tysk med engelske undertekster
  • Pris Gratis

Man ser to mænd i et intimt øjeblik, hvor de ser hinanden dybt i øjnene. © DEFA-Stiftung, Wolfgang Fritsche

Man ser to mænd i et intimt øjeblik, hvor de ser hinanden dybt i øjnene. © DEFA-Stiftung, Wolfgang Fritsche

Goethe-Instituttet præsenterer Film ab!
Et udvalg af festivalhits, nye stemmer og klassikere, som kan streames gratis på Goethe on Demand, vores online streamingplatform. Her tilbyder vi et skiftende udvalg af film, så der altid er noget at gå på opdagelse i.

Hver måned fremhæver vi én film, som efter vores mening fortjener ekstra opmærksomhed – enten fordi den er særlig aktuel eller bare bør ses af endnu flere. Filmene er tilgængelige på originalsproget med undertekster. Det eneste, du skal gøre, er at registrere dig som bruger.

Juni: Coming Out (1989)

Hvert år i juni markeres den internationale Pride-måned – en måned, hvor queer personer verden over fejrer mangfoldigheden i kønsidentiteter og seksualitet, samtidig med at mange går på gaden for at kæmpe for mere selvbestemmelse og ligestilling.

I den anledning er vores film i juni Coming Out af Heiner Carow. Filmen er produceret af DDR’s statslige filmselskab, DEFA, og det er den første og eneste DEFA-produktion, der har homoseksualitet som hovedtema. Filmen havde premiere den 9. november 1989 – samme nat som Berlinmuren faldt.

Coming Out foregår i 1980’ernes Østberlin. Den unge lærer Philipp Klarmann er i et forhold med en kvindelig kollega, men kun for at leve op til omgivelsernes forventninger. Da han en aften møder en mand på en homobar, kan han ikke længere undertrykke sine følelser. Han må nu se sig konfronteret med diskrimination og fordomme, og han indser, at han ikke passer ind i det heteronormative billede af verden, som han ellers selv havde taget til sig. I krydsfeltet mellem egne drømme og omverdenens forventninger forsøger Philipp at nærme sig sit egentlige jeg.  


 

Sådan fungerer Goethe on Demand

Bæmærk: Tilmeldingen foregår gennem „Mein Goethe.de“ og ikke længere via Goethe on Demand. Hvis du endnu ikke har en gratis konto, skal du nu oprette en. 

  1. Vælg den ønskede film på Goethe on Demand og klik på ”Film jetzt ansehen”.
  2. Indtast din mailadresse og adgangskode eller opret en gratis konto på login-siden "Mein Goethe.de" 
  3. Accepter brugervilkårene og klik på ”Film jetzt ausleihen ”.
  4. Vælg undertekster nederst til højre ved symbolet med tre prikker. 
Alle film er efter udlån tilgængelige i 48 timer.  

Bemærk: På grund af geoblocking kan filmene ikke streames, hvis du opholder dig i Tyskland, Østrig eller Schweiz.