|
Kl. 19:00-20:30
Meet the Author med Clara Umbach
Forfattersamtale|Vi taler med forfatteren om hendes roman "Pizza Orlando"
-
Online Online
- Sprog Tysk
- Pris Gratis
Den 13. Oktober gæster forfatteren Meet the Author og taler med Ditte Hermansen om sin debutroman. Samtalen finder sted online og foregår på tysk. Alle er velkommen til at deltage og bidrage med spørgsmål til samtalen.
Clara og Nina er forelskede. Men forholdets omstændigheder er alt andet end gunstige. Nina lider af Huntingtons sygdom og ved, at hun kun er her på lånt tid. Clara kæmper med barn, studie, økonomiske bekymringer og følelsen af aldrig helt at være herre over eget liv. Fysisk er de også adskilt og bor i forskellige byer. En stor del af deres forhold finder sted på chat. Nogle gange skriver de om noget helt banalt, og to beskeder senere handler det pludselig om fremtid, sygdom og den frygtindgydende følelse af ikke at være tilstrækkelig. Således opstår en meget umiddelbar læseoplevelse, som er svær at slippe. Og hvis du undrer dig over, hvad titlen Pizza Orlando mon går ud på, så bør du under ingen omstændigheder gå glip af samtalen med Clara Umbach.
Meet the Author
-
Clara Umbach (f. 1982) har læst billedkunst i Berlin, Karlsruhe og Hamborg. Hun arbejder med spørgsmål om identitet, queer-livsformer og –forhold, ofte i autobiografisk sammenhæng. I sit arbejde gør hun brug af forskellige udtryksformer, fra tekst og film til skulptur, performance og installation. Ofte opstår hendes værker i kollektive processer i samarbejde med andre. I 2024 var hun eksempelvis medforfatter på kollektivromanen Wir kommen (Dumont). Pizza Orlando udkom i 2026 på Ecco Verlag.
-
Ditte Hermansen (f. 1992) arbejder som freelanceoversætter og journalist. Hun er født i Danmark og har læst litteraturvidenskab og tysk i København, før hun flyttede til Leipzig. På sin bogblog på Instagram @litteraturdk præsenterer hun særligt nordisk og tysksproget litteratur. Gennem foredrag, radiointerviews og artikler giver hun et indblik i den tysksprogede samtidslitteratur og bidrager til at fremme læselysten og synliggøre de aktører, der arbejder med bøger.
-
Elsker du bøger og leder efter nyt læsestof? Meet the Author præsenterer aktuelle tysksprogede bøger, lige fra debuter over bestsellere til fortællende faglitteratur.
Mød forfatterne og bliv klogere på, hvordan deres historier bliver til, og hvad der bevæger dem. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Tilmeld dig via linket, og så ses vi online!
Relevante links
Adresse
Online
Adresse
Online