|
Kl. 19:30-20:30
Uwe Wittstock
Autorengespräch | Mød forfatteren på Louisana, hvor han taler med Marc-Christoph Wagner om sin bog "Marseille 1940 – Litteraturens store flugt"
-
Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk
- Sprog Tysk med danske opsummeringer
- Pris 25 kr. + entré
I sommeren 1940 har talrige kunstnere, forfattere og intellektuelle fra Tyskland og andre europæiske lande søgt tilflugt i Marseille, mens de søger efter en vej til friheden. Hitlers væbnede styrker har besejret Frankrig, og nu jagter Gestapo forfattere, kunstnere og fritænkere som Hannah Arendt, Walter Benjamin, Heinrich Mann og utallige andre, der siden 1933 har fundet asyl i Frankrig. Således også den unge spanske maler Remedios Varo. Sammen med andre kunstnere venter hun i den sydfranske havneby på en mulighed for at flygte. Men midt i mørket er der håb, for med livet som indsats opbygger den amerikanske journalist Varian Fry et netværk, der baner vejen til eksil for mange forfulgte intellektuelle.
Denne dramatiske historie har den tyske forfatter og journalist Uwe Wittstock genskabt i bogen Marseille 1940 – Die große Flucht der Literatur (forlaget C. H. Beck, 2024). Ligesom Wittstocks forrige bog, Februar 33 – Der Winter der Literatur (forlaget C.H. Beck, 2021), har dette lige så fængslende som indsigtsfulde værk i månedsvis toppet de tyske bestsellerlister.
Mød Uwe Wittstock i Louisianas Koncertsal og hør blandt andet, hvordan den udstillingsaktuelle kunstner Remedios Varo undslap den franske havneby og endte i eksil i Mexico, hvor de fleste af hendes værker blev skabt.
Marc-Christoph Wagner taler med Uwe Wittstock på tysk og opsummerer undervejs på dansk.
Med
-
Uwe Wittstock
Forfatter
Uwe Wittstock, født i Leipzig i 1955, er forfatter og journalist og var indtil 2018 redaktør på nyhedsmagasinet Focus. Forinden arbejdede han som litteraturredaktør for Frankfurter Allgemeine Zeitung, som lektor hos forlaget S. Fischer og som redaktør for kultursektionen og kulturkorrespondent for dagbladet Die Welt. Han modtog i 1989 den ærefulde Theodor-Wolff-pris for sit journalistike virke.
-
Marc-Christoph Wagner
Moderator
Marc-Christoph Wagner, født i Berlin i 1970, er politolog og journalist. Ud over at være vært for Louisiana Lectures og Louisiana Live er Marc-Christoph Wagner også ansvarshavende redaktør for Louisiana Channel og var med fra starten, da den blev lanceret i 2012. I 2023 modtog Marc-Christoph Wagner det danske Akademiråds N.L. Høyen-medalje for sin evne til at formidle kunst og kultur.
Adresse
Gl Strandvej 13
3050 Humlebæk
Danmark
I koncertsalen
Adresse
Gl Strandvej 13
3050 Humlebæk
Danmark
I koncertsalen