Litterær samtale Meet the Author #16: Hengameh Yaghoobifarah

Hengameh Yaghoobifarah © Tarek Mohamed Mawad

Ti, 15.03.2022

19:00 - 20:30

Online

Ministerium der Träume

Der er måske allerede en lille smule forår i luften, men vinteren fortsætter et stykke tid endnu. Vi fordriver tiden med en god bog. Med Hengameh Yaghoobifarahs Ministerium der Träume kommer du bestemt ikke til at kede dig. 

Vi glæder os til at få virtuelt besøg den 15. marts af Hengameh Yaghoobifarah (they/them), som læser fra Ministerium der Träume (2021) og diskuterer romanen med os. Som altid er alle velkomne til at deltage, uanset om I allerede har læst bogen eller ej. Arrangementet er gratis og finder sted på tysk. Samtalen bliver modereret af Christiane Lahusen (Goethe-Institut Schweden) og bogblogger og oversætter Ditte Hermansen.

om bogen

Da politiet står ved hendes dør, bryder Nas' verden sammen: hendes søster Nushin er død. Bilulykke, siger betjentene. Selvmord, er Nas overbevist om. Sammen har de overlevet alt: flugten til Tyskland, tabet af hendes far, hendes mors følelsesmæssige fravær og Nushins uplanlagte moderskab. Selvom et barn ikke passer ind i hendes liv, tager Nas sin niece til sig. Selv da hun opdager, at Nushin havde hemmeligheder, sluger Nas forræderiet og gør alt for at rekonstruere sin søsters historie – for til sidst at indse, at Nushin aldrig ville have forladt hende. Ministerium der Träume er en roman om valg- og tvangsfamilie, en debut om ubetinget samhørighed mellem søskende, der også trænger ind i det moderne Tysklands mørke afkroge.

»Hengameh Yaghoobifarah packt den Kopf so voll mit Bildern und das Herz mit Gefühlen, dass man es kaum aushält. Ein oft genutzter Vergleich, aber hier ist er wirklich treffend: Diese Geschichte ist so aufregend, angsteinflößend, lustig und aufrüttelnd wie eine Achterbahnfahrt.« Alice Hasters
 

Om forfatteren

Hengameh Yaghoobifarah © Tarek Mohamed Mawad Hengameh Yaghoobifarah er født i Kiel i 1991 og har studeret medier og kultur og nordiske studier i Freiburg og Linköping. Efter en afstikker til Wien flyttede Hengameh Yaghoobifarah til Berlin i 2014 og har siden da arbejdet i redaktionen på Missy Magazine. Hengameh Yaghoobifarah skriver også freelance for tysksprogede medier, som f.eks. klummen Habibitus for taz siden 2016. I 2019 udgav Hengameh Yaghoobifarah den anerkendte antologi Eure Heimat ist unser Albtraum sammen med Fatma Aydemir.


hvem kan deltage?

Alle der har lyst til at opdage og læse tysksproget litteratur, møde forfatterne og dele deres læseoplevelse med andre. Du er også velkommen, når du ikke har læst bogen. Bogklubben foregår på tysk. Alle deltagere bør derfor have kendskab til sproget på et niveau, hvor man kan læse og diskutere på tysk. 

Tilmelding

Tilmeld dig ved at klikke på linket, du vil herefter modtage et link til mødet.

 

TEkniske forudsætninger

Til vores møde bruger vi Zoom. Vi anbefaler at bruge et headset eller høretelefoner, da højtalere kan skabe forstyrrende ekkoeffekter.
For at deltage skal man blot følge linket og angive sit navn. Du kan deltage via PC, Mac, iPad, iPhone eller Android.
 

Tilbage