|
Kl. 19:00-20:30
Meet the Author #30: Judith Schalansky
Online-bogklub|Verzeichnis einiger Verluste
-
Online Online
- Sprog Tysk
- Pris Gratis
- Del af serien: Meet the Author
Som altid er alle velkomne til at deltage og komme med spørgsmål, og det er ikke en forudsætning at have læst bogen i forvejen. Deltagelse er gratis, og eventet foregår på tysk.
Tilmeld dig her, så modtag du et link til zoom.
»Nichts kann im Schreiben zurückgeholt, aber alles erfahrbar werden.«
Judith Schalansky lader os smugkigge i hendes arkiv over det sporløst forsvundne. Verzeichnis einiger Verluste tæller tolv fortællinger om forsvundne natur- og kunstobjekter som Sapfos sange, det nedrevne Palast der Republik, uddøde tigerarter og druknede Stillehavsøer. Fortællingernes protagonister er figurer fra samfundets margen, der kæmper mod tidens forgængelighed, heriblandt ikke mindst forfatteren Schalansky selv, der i sin egen barndoms tomrum er på sporet af et historieløst DDR.
Hendes værker handler ikke alene om det tabte, men også det genfundne, og spørger ind til forskellen mellem nærvær og fravær, bevaring og ødelæggelse. Med en stærk fortællerstemme puster hun som et resultat af en grundig research og en fantasirig gendigtning liv i tabte fortællinger i verdenshistorien.
Judith Schalansky er født i 1980 i Greifswald og har studeret kunsthistorie samt kommunikationsdesign. Hendes bøger, bl.a. den internationale bestseller-succes Atlas der abgelegenen Inseln og romanen Der Hals der Giraffe, er oversat til mere end 20 sprog og har vundet mange priser. De danske oversættelser stammer fra Anette Petersen og er udgivet hos Vandkunsten i 2012 og 2014. Judith Schalansky udgiver serien Naturkunden hos Matthes & Seitz. Hun er bosat i Berlin, hvor hun arbejder som freelance forfatter og bogdesigner.
Aftenens moderator er den norske oversætter og næstformand i Norsk Oversetterforening Elisabeth Beanca Halvorsen, som bl.a. har oversat værker af Judith Schalansky, Elfriede Jelinek og Ralf Rothmann til norsk. Hun er også selv aktiv som forfatter.
Meet the Author er en online eventserie til alle, som har lyst til at opdage og læse tysksproget litteratur, møde forfatterne og dele deres læseoplevelse med andre.
Du kan låne Verzeichnis einiger Verluste og andre e-bøger af Judith Schalansky i vores digitale bibliotek ONLEIHE.
Adresse
Online
Adresse
Online